Renovering giver nyt liv til bygninger og et bedre klima
EKJ har en stor erfaring med renovering og transformation af bygninger. Herunder hører selvfølgelig også restaurations- og ombygningsopgaver.
Udover den almene rådgiverrolle påtager vi os også ansvaret for klima, miljø og energi. Vi tænker den grønne omstilling ind, hvor vi kan, og stiller skarpt på energioptimering, så vi bedst muligt kan passe på vores fælles ressourcer.
På renoveringsprojekter arbejder vi med byggeledelse, rådgivning og vejledning – selvfølgelig i tæt samarbejde med bygherren. Her vurderer vi materialevalg og oversete muligheder ned til mindste detalje og sikrer, at alt bliver som ønsket.
Vores renoveringer omfatter også transformation af bygninger til nye formål.

Bygningssyn giver information om levetid
I forbindelse med vores rådgivning yder vi også bygningssyn. Det gør vi for at skabe overblik, så kunden kender til rammerne for alt fra bygningens tilstand og levetid til renoveringsbehov. På den måde kan kunden gennemføre beslutninger på det bedst oplyste grundlag.
Vi brænder for bæredygtighed og miljø, og derfor udfordrer vi altid vores samarbejdspartnere til at tænke i samme bane. Men det er selvfølgelig op til dig, hvor grøn du vil være.
Vi tilbyder ydelser inden for:
- Restaurering, renovering og ombygning
- Facaderenovering
- Energirenovering og -mærkning
- Udførelse af fagtilsyn
- Udbud/licitation
- Mangelgennemgang og afleveringsforretninger
- Fugtrådgivning
- Miljø- og ressourcerådgivning
- Risikovurdering og -håndtering
- Energioptimering af installationer
- Projektering
- Udførelse med byggeledelse
Gå på opdagelse i vores projekter
Se, hvordan vi har løst renoveringsopgaver med omhu og ekspertise.






