Optimale VVS- og ventilationsløsninger for al slags byggeri
EKJ har mange års erfaring med at udvikle optimale VVS- og ventilationsløsninger og har derfor en dyb og bred viden på området – som overordnet dækker de tekniske installationer, der sikrer et sundt indeklima, vandforsyning, varme/køling, sanitet og energioptimering.
Vores rådgivning tager udgangspunkt i en helhedsforståelse for byggeriet med fokus på bæredygtighed, hvor planlægningen af de tekniske installationer er helt afgørende for at optimere bygningens energiforbrug og sikre et sundt og behageligt indeklima.
Vi kan hjælpe med alt fra vejledning, projektering og vurdering til teknisk byggestyring og tilsyn. Vi arbejder inden for alle sektorer: Fra boliger og erhvervsbyggeri til uddannelsesinstitutioner, laboratorier og hospitaler. Se fx vores arbejde for DTU Skylab.
Foto: Charlotte Dahl
Vi bliver ofte hyret til komplekse opgaver og større projekter, der stiller skærpede krav til vores viden og løsninger. Det kan fx være museer som Statens Naturhistoriske Museum, hvor særlige krav til temperaturer, luftskifte og fugtighed kræver højt specialiserede ventilationsløsninger. Eller det kan være laboratorier og hospitaler, hvor den samlede mængde af installationer stiller høje krav til de endelige løsninger, der både skal fungere optimalt og understøtte bygningens udtryk.
Vi tilbyder ydelser inden for ventilation og VVS som:
- Energioptimering
- Indeklima
- Kloakanlæg
- Ventilations- og klimaanlæg
- Varmeinstallationer
- Køleanlæg
- Vandinstallationer
- Brandslukningsanlæg
Projekter
Se et udvalg af projekter, hvor vi har udført ventilation og VVS









