Certificering DGNB

Certificering DGNB

Vi er, hvis vi selv skal sige det, DGNB-nørder. Bæredygtighed ligger tæt på vores hjerte, og derfor har vi også taget del i at udvikle den danske udgave af DGNB. Den er ambitiøs og lever op til landets høje standarder på alle parametre.

Vi er stolte af at være medlem af den danske organisation Green Building Council Denmark. Organisationen hjælper og støtter ved udbredelsen af den bæredygtige tanke i den danske byggebranche. Da det er et mål vi selv arbejder for, er vi stolte af og her at kunne gøre en indsats for klima og miljø.

Derudover har vi også siden 2010 været en del af udviklingen af DGNB til danske standarter. Denne certificering afskiller sig fra andre, da det her vægtes lige mellem miljø, økonomi og sociale forhold. DGNB mener nemlig, at sociale forhold også er en vigtig faktor i det bæredygtige byggeri – og vi kunne ikke være mere enige.

Vores DGNB-rådgivning tager udgangspunkt i kontorbygninger, skoler, hospitaler, industri- og boligbyggeri, og tilbydes både ved nybyggeri, men også ved mere omfattende renoveringsprojekter. Vores mål er at hjælpe dig med at bygge grønt, og derfor giver vores specialist vejledning ned til mindste detalje om bæredygtighed og de rette områder at sætte ind på.

Teknisk fungerer certificeringen ved, at bygningen måles på en række faktorer og mål, som er opstillet i forskellige kategorier. Den samlede score fortæller herefter, hvilket niveau byggeriets bæredygtighed ligger på. Uanset niveau er certificeringen en garanti for et sundt indeklima samt lavt energi- og ressourceforbrug.

Læs her hvordan vi har hjulpet DTU Skylab med at komme i mål med certificeringen. Bygningen har fået en DGNB Guld og har som den første bygning herhjemme også fået anerkendelsen DGNB Diamant, der gives for byggeriets særlige arkitektoniske kvalitet.

Certificering DGNB

FAGANSVARLIG

MORTEN ZIMMERMANN

Projektleder, VVS-afdelingen
Tlf: (+45) 20 27 83 94
Mail: mzi@ekj.dk