Jordundersøgelser

Jordundersøgelser

EKJ har stor erfaring med miljøundersøgelser af jord og grundvand. EKJ foretager miljøvurderinger og miljøtekniske undersøgelser af potentielt forurenede grunde for både offentlige og private kunder. Formålet med miljøundersøgelserne kan variere, og kan fx være at afklare om en forurening udgør en risiko over for det omgivende miljø så som nærliggende søer eller havneområder eller om forureningen er til fare for mennesker.

Væsentlige faktorer for de fleste bygherrer er pris, tid og forudsigelighed samt arbejdsmiljø. EKJ sikrer altid, at undersøgelserne tilpasses så de afspejler kundens ønsker og behov.

Jord og grundvand

Historikker
Udarbejdelse af historiske redegørelser ud fra offentligt arkivmateriale, år- og telefonbøger m.v. Formålet er at identificere evt. forureningskilder gennem tiden, så efterfølgende undersøgelser kan målrettes.

Screeninger
Overordnede prøvetagninger med formål at lave en indledningsvis bedømmelse af mulig forurening. Anvendes mest til kontrol af overfladejord.

Baseline-undersøgelser
En baseline-undersøgelse benyttes til at fastlægge en forureningstilstand på givent tidspunkt for en given anvendelse af ejendommen. Ved evt. ophør af produktionen, fraflytning, ny produktion, ejerskifter eller due dilligence el.lign. kan der gennemføres en ny, tilsvarende undersøgelse. Evt. ny forurening i perioden mellem den oprindelige baseline og den nye undersøgelse kan så bestemmes. Der udarbejdes økonomi på den evt. tilførte, nyere forurening

Videregående undersøgelser
Supplerende undersøgelser, der typisk udføres i mere end 1 fase, hvor man trinvist arbejder frem mod en kortlægning/afgrænsning af forureninger gennem boringer og prøvetagninger. Faseopdelingen skal sikre, at der sker et afpasset forbrug af ressourcer i det samlede forløb.

Risikovurderinger
Udføres ift. inde- og udeklima, grundvand og kontakt med forurenet jord. I risikovurderinger holdes målte eller beregnede forureningskoncentrationer op mod fastsatte myndighedskrav. Ved risiko for overskridelse af de fastsatte grænseværdier opstilles der ofte forslag til, hvordan risikoen kan nedbringes eller fjernes, herunder hvad det betyder ift tid og økonomi.

Forklassificering
Forklassificering indebærer en systematisk og tæt prøvetagning af jord forud for afgravning. Forklassificering letter og billiggør entreprenørens arbejde, og p.gr.a. sortering af jorden under opgravningen, vil også bortskaffelsen af jorden blive optimeret økonomisk.

Jordhåndteringsplan
Indeholder bl.a. en visuel og lagvis fremstilling af resultater fra forklassificeringen. Planen kan dels benyttes ifm. myndighedstilladelser dels ifm. entreprenørens gravearbejder. En jordhåndteringsplan kan reducere behovet miljøtilsyn ved gravearbejder.

VI RÅDGIVER OGSÅ INDENFOR

  • Arbejdsmiljøkoordinering
  • Afværgeprojektering
  • VVM-screeninger og VVM-redegørelser
  • Vandløbsundersøgelser
  • Undersøgelser af forureninger i bygningsmaterialer
  • Myndighedskoordinering i bygge- og anlægsprojekter

KONTAKT

p1

CHRISTINA LINDSKOV

Afdelingsleder, Miljøafdelingen
Tlf: (+45) 51 26 17 83
Mail: cli@ekj.dk