november 06 2019 0Comment
Små robuste boliger

Små robuste boliger i Egedal Kommune

Endnu et spændende projekt er i hus. Opførelse af fire nye bebyggelser bestående af små robuste boliger i Egedal Kommune

Projektet omfatter 102 boliger og fire fælleshuse. Til boligerne er der valgt robuste og bæredygtige løsninger. Der er fokus på god byggeskik, enkle detaljer og slagfaste formstabile materialer.

Store vinduespartier og ovenlys sikrer et godt dagslys i boligen, samt en visuel forbindelse til de grønne fælles arealer. Ligeledes kan ovenlyset bruges til effektivt at ventilere de små boliger. De energioptimerede vinduer bevirker, at man ikke vil fornemme træk eller kulde fra de store glasflader. Døre og vinduer udføres i træ/alu, hvilket giver et minimum af vedligehold. Det er et robust materialevalg, der kan stå imod vind, vejr og levet liv. Vinduerne er valgt i en grafitgrå farvenuance som stemmer overens med trælamellerne og den pudsede facade, så der skabes et roligt og harmonisk udtryk.

EKJ bidrager bl.a. med projektering af alle ingeniørfaglige discipliner, energirammeberegninger, indeklimasimulering samt supplerende geotekniske undersøgelser.

Vi glæder os til at udføre dette spændende projekt i samarbejde med BJERG Arkitektur A/S, GVL Entreprise A/S og Lassen Landskab.