Den 1. juli 2024 kommer der ny lovgivning, som skal sikre mere genbrug og genanvendelse i byggebranchen, når man river bygninger ned. To af EKJ’s mest erfarne miljørådgivere, Peter Sally Munch Jacobsen og Jens Strandby Jakobsen, deler deres bedste råd til at komme godt i gang.

1. Skift perspektiv fra affaldshåndtering til ressourceudvinding
”Det handler helt grundlæggende om, at vi skal ændre vores perspektiv i branchen, så vi går fra at håndtere byggeaffald til at udvinde ressourcer, når vi skiller en bygning ad igen. Der er i virkeligheden lidt guldgraveri over det, og hvis man ser det på den måde, åbenbarer der sig en masse muligheder. For at skubbe gang i processen kan det være en rigtig god ide at have en ressourcerådgiver med på opgaven fra start med fokus på at udvinde ressourcer gennem hele opgaven – præcis som en rådgiver med fokus på fx arbejdsmiljø.”

2. Hav styr på planlægningen
”Stil krav om maksimal genbrug i udbuddet til entreprenøren/nedrivningsfirmaet, så der kommer fokus på ressourceudvinding fra start. Derudover gælder om at planlægge nedrivningen klogt for at sikre, at alle brugbare materialer kan blive genanvendt. Først skal man have styr på forundersøgelserne, hvor bygningens historie skal gennemgås, og der skal tages en række miljøprøver, der kan kortlægge, om bygningen indeholder farlige stoffer som fx asbest, der skal håndteres på en særlig måde. I samme ombæring kan man bede rådgiveren om at screene bygningen og lave en ressourcekortlægning, hvor rådgiveren kommer med forslag til, hvordan de forskellige byggematerialer bedst kan genbruges og håndteres, som vi fx gjorde ved nedrivningen af Jagtvej 169 for ATP . Derudover skal man huske at afsættes ekstra tid til at udføre den selektive nedrivning, som tager længere tid end konventionel nedrivning.”

3. Sortér godt og hav styr på ressourcehierarkiet
”Man kan ofte bruge flere materialer, end man regner med, og det er dyrt at komme af med forurenet affald. Derfor kan det godt betale sig at være grundig, når man sorterer sine byggematerialer. Her gælder det om at have styr på ressourcehierarkiet. Øverst står naturligvis at forebygge nedrivning. Der kan virkelig være mange penge at hente, hvis man fx kan genbruge bygningens råhus. Derefter genanvendelse, som når vi fx genbruger mursten til et nyt byggeri. Dernæst nyttiggørelse, som når vi knuser gammel beton og bruger det som køreunderlag på vejene. Og endelig deponi, hvor det gælder om at komme af med det mest forurenede affald på bedste og mest forsvarlig vis. Det gælder grundlæggende om at løfte så mange materialer så højt op i affaldshierarkiet som muligt . Nogle materialer er som udgangspunkt nemmere at genbruge end andre. Det gælder fx træ-/plankegulve, systemlofter, lysarmaturer samt nyere køkken- og sanitetsinventar. Det skyldes dels, at de materialer er forholdsvis lette at demontere, dels at en eventuel sanering eller rensning ikke er så krævende som fx mursten eller beton.”

4. Tænk i kreativ og tidlig afsætning
”Det er dyrt at opbevare byggematerialer, så det gælder om så hurtigt som muligt at afsætte de forskellige materialer. Der findes efterhånden en del markedspladser for genbrugte materialer: Klaravik er en onlineauktion, hvor man kan afsætte fx brugte byggematerialer, og Gamle Mursten har specialiseret sig i at omsætte genbrugsmursten. Derudover er flere nedrivningsfirmaer også begyndt at have deres egen genbrugsbutik . Man kan også kontakte kommunerne, der ofte kender til byggeprojekter, der ligger i pipelinen, hvor man kan indtænke brugte byggematerialer. Det gælder bare om at være kreativ, og så skal man nogle gange søge udover landets grænser, når det gælder specielle materialer. Fx har vi på et tidligere projekt i Nordhavn sendt forurenet affald til Holland, hvor de har et anlæg, der kan omsætte det til fjernvarme, så selv de mest forurenede materialer også kommer til nytte.”

5. Kip med DGNB-flaget

”Vi kommer ikke uden om, at økonomi fortsat er den dominerende faktor, når der skal træffes beslutninger i byggebranchen. Det er stadig dyrere at nedtage byggematerialerne nænsomt og gøre dem klar til direkte genbrug end at slå dem ned med en kæmpe betonkugle. Til gengæld sparer du på CO2-kontoen, fordi du reducerer mængden af affald og mindsker udvindingen af Jordens ressourcer. Og det giver bonus på både DGNB-, klima- og miljøkontoen, som såvel flere bygherrer som fx pensionsselskaber og lejere er begyndt at tillægge stor værdi.”