august 30 2018 0Kommentar

Jubilæumsreception

Adm. direktør Jørgen Nielsen har den 1. september været ansat 40 år i EKJ rådgivende ingeniører as.
I den anledning vil vi gerne invitere til reception

Onsdag den 5. september 2017, kl. 15.00 – 17.00

 

Lidt om Jørgens 40 år i EKJ:

Jørgen Nielsen er ingeniør fra Danmarks Ingeniørakademi 1978 og blev umiddelbart derefter ansat i EKJ som VVS-projekterende på bl.a. Kommunedatas nybyggeri i Ballerup.

Snart derefter deltog Jørgen Nielsen som projektleder på markante opgaver som Københavns Teknikums nybyggeri i Ballerup, Kunstakademiets Arkitektskoles udflytning til Holmen og Maritimt Center i Roskilde Havn samt for et meget stort antal renoverings- og byfornyelsessager, bl.a. i Hedebykarreen, et udviklingsbyggeri, der allerede for ca. 25 år siden arbejdede med integration af bæredygtige energiløsninger.

Jørgen Nielsen har varetaget VVS-faglig udvikling og kvalitetssikring i EKJ, været medlem af EKJ´s bestyrelse 1993-2003 og siden 2008 af EKJ Fondens bestyrelse, samt har medvirket til styrkelse af rådgivende ingeniørvirksomhed i Danmark via sit arbejde i Byggeriets Planlægningssystem og Foreningen af Rådgivende Ingeniører, hvor han fortsat er medlem af Aftaleudvalget.

Jørgen Nielsen har på alle måder deltaget aktivt i EKJ´s udvikling, fra 20 medarbejdere i 1978, til 120 medarbejdere i maj 2003, hvor Jørgen Nielsen overtog den daglige ledelse i EKJ som adm. direktør, og frem til i dag, hvor EKJ beskæftiger ca. 250 medarbejdere, der især beskæftiger sig med rådgivning og projektering inden for undervisnings-, forsknings- og hospitalsbyggeri, miljørådgivning samt byggeri for hoteller og kontorer på hovedkontoret i København og afdelingskontorer og datterselskaber beliggende i Odense, Aalborg, Viborg, Roskilde og Sofia i Bulgarien. Disse afdelinger er alle etablerede i Jørgen Nielsens ”regeringstid”, ligesom EKJ´s anlægsafdeling, der blev etableret i 2008, og som siden da har løst og løser store opgaver bl.a. for Metro Cityringen, højhastighedsjernbanen København-Ringsted samt den nye Storstrømsbro.

Tags: