Frihedsmuseet er færdigbygget, og torsdag overtog Nationalmuseet nøglerne.
Det gamle Frihedsmuseum brændte ned til grunden ved en påsat brand tilbage i 2013. Heldigvis blev de fleste af museets genstande reddet, og her seks år efter branden, kan et nyt Frihedsmuseum nu se dagens lys.
Lundgaard & Tranberg Arkitekter har tegnet museet, der er opført i samarbejde med EKJ Rådgivende Ingeniører og Dansk Energi Management samt Arkil, GK Danmark, Optimus og Juul & Nielsen.
Overdragelsen fandt sted i Churchillparken i København. Her var der taler fra blandt andre Slots- og Kulturstyrelsens direktør Jesper Hermansen og Nationalmuseets direktør Rane Willerslev.
Nationalmuseet skal nu i gang med at etablere museets udstillinger, som forventes at åbne for publikum den 5. maj 2020.
Læs her hvad Slots- og Kulturstyrelsen skriver om åbningen her.
Foto: Slots- og Kulturstyrelsen