maj 13 2019 0Comment
Forvandling i hjertet af København

Forvandling i hjertet af København

Forvandling i hjertet af København og EKJ er med som rådgivende ingeniør og byggeleder på det visionære 25hours Hotel

Lige ved Rundetårn er en større ombygning i gang, der spreder sig over ikke mindre end 24.000 m2 og skal ende med det nye designhotel 25Hours Hotel. Et hotel, der som navnet antyder, skal give gæsten en følelse af ro og ekstra tid. Og også et projekt vi er stolte over at bidrage til som rådgivende ingeniør og byggeleder. Kunsten er at få bygningens sjæl med over i ombygningen. Vi har sat EKJ’s projektleder og stærkstrømsingeniør Anders Wittrock Nielsen stævne på byggepladsen.
”Bygherre ønsker at bevare så meget som muligt – herunder døre og paneler og de fine historiske vinduer. Det kræver nænsomhed i processen,” fortæller han.

Hotel med international atmosfære
Med 243 hotelværelser, konferencefaciliteter, wellness, café og restaurant er ambitionen at skabe en international atmosfære i hjertet af København. Bygherre er den internationale ejendomsinvestor Hines. Arkitekt Lise Sehested fra BBP Arkitekter står for ombygningen i samarbejde indretningsarkitekterne Martin Brudnizki DesignStudios og 25hours Hotels. Hotellet åbner efter planen i juni 2021, mens butikkerne ud mod Købmagergade ventes at stå færdige i sommeren 2020. Hotelkæden har i forvejen hoteller i Tyskland, Italien, Østrig og Schweiz og et hotel på vej i Dubai.

Foto: Rune Johansen