november 06 2020 0Comment
Egedal Kommune strategisk partnerskab

Strategisk partnerskab med Egedal Kommune er vundet

Vi har netop fået meddelelsen om, at vores team bestående af Juul & NIelsen, RUBOW arkitekter A/S, DEM (Dansk Energi Management A/S), NERD architects og EKJ RÅDGIVENDE INGENIØRER AS har vundet det strategiske partnerskab med Egedal Kommune.

Partnerskabet løber over årene 2021-2024, med en øvre ramme på op til 400 millioner kr. Heraf er der øremærket 250 millioner kr. til udbygnings- og renoveringsopgaver på fire skoler.

Det er dejligt at kunne dele denne gode nyhed, og vi glæder os super meget til at komme i gang med samarbejdet.
By- og erhvervsdirektør i Egedal Kommune, Sune Impgaard Schou glæder sig også til samarbejdet. “Vi er rigtig glade for, at vi har fundet det team, som bliver kommunens strategiske partner. Vi har haft en god proces med de tre prækvalificerede teams, og vil gerne takke for deres tilbud af meget høj kvalitet og med kreative løsninger. Når valget er faldet på Juul & Nielsen, er det fordi, de samlet set har leveret det bedste tilbud i den samlede bedømmelse, hvor både økonomi, projektorganisation og kreativitet er blevet bedømt,” siger Sune Impgaard Schou.

Stand still perioden udløber den 16. november 2020.

Læs pressemeddelelse fra Egedal Kommune.

Foto: Laura Stamer