december 07 2021 0Comment

Bæredygtighed i børnehøjde

Børnehuset Dyrehaven i Skanderborg er en integreret institution, som samler tre tidligere dagtilbud under et tag. Institutionen rummer nu børnehavegrupper, vuggestuegrupper og specialpædagogiske grupper med cirka 170 børn og 45 ansatte etableret i et plan og hvor bæredygtighed og æstetik går hånd i hånd. Derudover er der bygget ankomst-, parkerings- og legepladsarealer på grunden. EKJ har været ingeniørrådgiver på projektet og trods den store kompleksitet i opgaven, er det færdige resultat endt med at blive særdeles vellykket.

Erik Friis, el-ingeniør hos EKJ fortæller:

“Det har været spændende at arbejde med et projekt som Børnehuset Dyrehaven. Når en så stor daginstitution skal leve op til både bæredygtighed og lavenergiklasse mærket 2020 foruden energi- og indeklimaoptimering, er der mange ting, som vi har skulle holde os for øje.”


Engagement skaber kvalitet i leverancen

EKJ har også rådgivet om de rette træ- og byggematerialer og vægtet miljø, økonomi og sociale forhold ligeværdigt. Det er lykkedes at levere rådgivning, der stemmer overens med daginstitutionens forventninger, og den nye bygning er blevet taget positivt imod af husets brugere.

”Det er altid dejligt, når vores kunder bliver glade for det færdige resultat. Vi har også fået nogle gode erfaringer – blandt andet i at arbejde med træbyggeri. Erfaringer, som vi kan bruge i lignende projekter fremover,” siger Erik Friis.

Projektet er udført sammen med TE Torntoft-Mortensen, Ginnerup Arkitekter og Gustin Landskab, mens bygherre er Skanderborg kommune.

Vi er glade for at kunne yde professionel rådgivning til vores kunder og er klar til at hjælpe med dit bæredygtige byggeri.
 
Læs mere om hvordan du løfter dit bæredygtige projekt og får den anerkendte DNGB-certificering her

Foto: Ulrik Tofte.


Ydelser og samarbejde

  • Projektering af jordarbejde, konstruktioner, vvs og el
  • Økonomiske analyser
  • Risikoanalyse- og styring
  • Indeklimasimulering
  • Energi
  • Brandrådgivning
  • Fagtilsyn
  • Projektopfølgning under udførelse
  • Idriftsætning af tekniske anlæg
  • 1-års eftersyn