Østerågade 27 - prisbelønnet transformation

I samarbejde med Bjørk & Maigård, MA Ejendomme og Aalborg Kommune har EKJ deltaget i transformeringen af Østerågade 27 i Aalborg midtby. En historisk hjørneejendom på tre etager opført i 1937. Østerågade er nu blandt Aalborgs mest markante bygninger med tårn, taskekviste, kobbertag og fredet facade. Komiteen for Bygningspræmiering i Aalborg har præmieret Østerågade for fin og nænsom ombygning og fornyelse af tagetagen, og bygningen fremstår nu som et smukt og sundt byggeri med fokus på bl.a. bevarelse af ejendommes historie, bæredygtighed, funktion, teknik og gode detaljer.

Nænsom renovering

”Det har været en interessant opgave at være med på renoveringen af hele Østerågade-27-komplekset der igennem en årrække er transformeret fra fem biografer med overliggende uudnyttet tagetage, til et moderne byggeri med restauranter i stueplan, butikker på 1. sal, kontorer på 2. sal samt nyindrettede boliger i tagetagen,” fortæller Mikael Smith, projektleder hos EKJ.

Den eksisterende tagetage er ombygget med respekt for den historiske bygning og rummer syv liebhaverlejeligheder med panoramaudsigt, hvor tårnet er en integreret del af en af boligerne. Dertil er der blevet etableret en stor tagterrasse samt nye moderne kviste med vinduer. Bygningens stueetage og 1. sal er ombygget og indrettet til restaurant, kontorer og butikslejemål.

Østerågade er renoveret med respekt for den oprindelige arkitektur og selvom det har været spændende og givende at være med på projektet, har der også være udfordringer.

”Jeg vil se tilbage på projektet som en proces, hvor der har været konstruktive udfordringer, som er blevet løst i løbet af byggeprocessen. Bygherre har ytret stor tilfredshed med det færdige resultat og har med glæde fået monteret beviset for præmieringen af bygningen. Det er da godt gået,” fortæller Mikael Smith.

Fotos: Bjørk & Maiggård