januar 30 2019 0Comment
EKJ vinder konkurrence om nyt museum i Viborg

EKJ vinder konkurrence om nyt museum i Viborg

EKJ har sammen med Rønnow Arkitekter og Reiulf Ramstad Arkitekter vundet konkurrencen om at udvikle det nye bymuseum i Viborg, der åbner i den tidligere landsretsbygning

Et nyt og moderne bymuseum i Viborg er godt på vej. EKJ er i selskab med Rønnow Arkitekter og Reiulf Ramstad Arkitekter blevet valgt til at varetage udviklingen af Nyt Viborg Museum. Det åbner i 2021 i den tidligere landsretsbygning i Domkirkekvarteret i Viborg.

Rønnow Arkitekter er totalrådgiver på projektet, hvor EKJ’s rolle bliver at varetage alle de ingeniørfaglige discipliner.

Et kulturelt kraftcenter i Domkirkekvarteret
Museet bliver en del af en helhedsplan for Domkirkekvarteret i Viborg. Viborg Kommune er gået sammen med en række aktører om at etablere et kulturelt kraftcenter. Nyt Viborg Museum bliver et flagskib i kvarteret. Her er hensigten at samle en række af områdets seværdigheder til én fælles attraktion på internationalt niveau.

EKJ er både stolt, men også ydmyg over, at have vundet den spændende opgave. Vi glæder os til at realisere det sammen med Viborg Kommune, Viborg Museum, Rønnow Arkitekter og Reiulf Ramstad Arkitekter.

Projektet omfatter renovering og ombygning af den tidligere Vestre Landsret, der er opført i 1919. Den skal huse museets aktiviteter i form af udstillinger, arkæologiske værksteder og arbejdspladser til medarbejderne.

Foto: Lotte Lee Møller