Skagen fyrmesterbolig

Omfattende restaurering og genindretning af den fredede fyrmesterbolig ved Det Grå Fyr i Skagen. Det historiske anlæg ved Skagen Gren har fået nyt liv og er, med afsæt i bærende fredningsværdier, blevet omdannet til et internationalt naturoplevelsescenter.

Det Grå Fyr i Skagen er placeret i det unikke kystlandskab på Skagen Gren.

Fyrmesterboligen, ved det 46 meter høje fyr samt anlægget omkring fyret, har gennemgået en omfattende hovedrestaurering og fået ny indretning.

De oprindelige ruminddelinger er genskabt og farvesat i stærke farver og anlægget er genetableret med dets originale udtryk.

Målet med istandsættelsen af fyrmesterboligen har været at genskabe den oprindelige, originale stil og stemning omkring fyrtårnet og dermed sikre en økonomisk bæredygtig fremtid.

Det nyindrettede, historiske anlæg omkring Skagen Fyr, den gamle fyrgård og sidebygningerne, skal fremover fungere som et moderne naturformidlingscenter for områdets unikke fugle- og naturliv, med fuglestation, butik m.v. De to sidebygninger er indrettet som køkken og café med udeserveringsområde.

Det nyindrettede fyranlæg skal styrke oplevelsen af naturen for de mange besøgende, hvorfor indpasning af P-pladser i landskabet også har været en vigtig del af projektet.

Ydelser udført på projektet

  • Programmering
  • Projektering af konstruktioner, VVS, ventilation og el
  • Fagtilsyn
  • Projektopfølgning
Kategorier:
Kunde: Realdania Byg
Lokation: Fyrvej 36, 9990 Skagen
Areal: 820 m2
Færdiggjort: 2015-2017
Værdi: 8 mio. DKK
Arkitekt: Elgaard Architecture A/S og Arkitekt Søren Kibsgaard