Ny Kærvang – et moderne og bæredygtigt bosted
Ny Kærvang er et socialpsykiatrisk tilbud til voksne med svære alment psykiatriske lidelser og personer med demens.
Bostedet opføres med i alt 24 boliger fordelt i en to-etagers bygning med elevator. Alle boliger er placeret i naturskønne omgivelser med fantastisk udsigt over Limfjorden.
De moderne, fleksible og lyse boliger skal alle kunne rumme individuelle behov og skabe den hjemlige privathed, man normalt ser i tilsvarende private rækkehusbebyggelser, samtidig med at man har muligheden for at vælge et oplevelsesrigt fællesskab og socialt samvær. Der etableres desuden faciliteter som fælleskøkken, opholds- og aktivitetsrum samt øvrige fællesområder.
Projektet er udført efter energiklasse 2020, og byggeriet er DGNB-certificeret til guld.