EKJ hjælper Lyngby-Taarbæk Kommune med at finde en løsning, der skal sikre kommunens 3.500 meter lange kyststrækning mod fremtidige oversvømmelser.
De seneste år har stormfloder og stigende havvand øget behovet for at sikre de danske kyststrækninger mod oversvømmelse og erosion af kysten.
I Taarbæk har man mærket konsekvenserne af de stigende havvand flere gange, og Lyngby-Taarbæk Kommune har derfor sat gang i en proces, der skal sikre både havneområder og de kystnære ejendomme mod fremtidige oversvømmelser. I den forbindelse er EKJ blevet hyret ind for at hjælpe med at finde den bedst mulige løsning.
Beboerne er med hele vejen
EKJ har i forvejen en rammeaftale med Lyngby-Taarbæk Kommune om at håndtere projekter indenfor klimatilpasning. I forbindelse med kystsikringen i Taarbæk har EKJ allieret sig med yderligere ekspertise fra landskabsarkitekterne Hasløv & Kjærsgaard samt DHI, der er eksperter i analysere havstrømme.
”Kystsikring er en kompleks udfordring, som flere og flere kommuner skal tage stilling til i fremtiden. Den rette løsning afhænger af alt fra, hvor høje bølgerne bliver, hvor salt vandet er, hvordan kysten forløber, samt hvor meget havet forventes at stige. Vores fornemste opgave er at præsentere en række løsningsforslag, der løser de fremtidige udfordringer, som er til at forstå, og som fokuserer på de mest væsentlige påvirkninger for såvel de enkelte borgere som for Lyngby-Taarbæk som hele,” siger Finn Oemig, der er chef for miljøafdelingen i EKJ.
Det primære formål med forslagene er naturligvis selve kystsikringen, men der bliver også analyseret på, hvordan faciliteterne for områdets fritidssejlere, badegæster mm. kan forbedres, og hvordan kysten generelt kan få et landskabeligt løft.
Beboerne i Lyngby-Taarbæk Kommune spiller en meget aktiv rolle i udviklingen af kystsikringen, og de bliver inddraget, hver gang projektet bevæger sig ind i en ny fase.
”Lyngby-Taarbæk Kommune har fra start ønsket en meget demokratisk proces, hvor beboerne i kommunen er tæt involveret i udviklingen, så den løsning, vi ender med, også er blåstemplet af dem, der bor i området. Det giver enormt god mening, at borgerne er så tæt involveret i processen, og det giver da også lidt ekstra benspænd ift. de tekniske løsninger, vi skal byde ind med, da der kommer flere perspektiver i spil,” siger Finn Oemig.
Valget mellem at åbne op eller skærme af
Næste skridt i udviklingen er et borgertopmøde, hvor der skal præsenteres forskellige variationer indenfor tre overordnede løsninger: En løsning, hvor kysten forstærkes med forhøjet murværk samt en smal og stejl stenkant. En løsning, hvor man laver en mindre forhøjelse af murværket, og bygger en bredere og lavere stensætning. Og endelig en løsning, hvor man tilføjer sten, sand og klitlandskab for at bygge en bredere, fladere og mere naturlig kyststrækning med egentlig sandstrand. De forskellige løsningsmodeller opstilles i en multikriterie-model, som opvejer fordele og ulemper ved de forskellige løsninger.
”Det handler om at forhindre, at vandet trænger ind i Taarbæk, og det kan vi løse på mange måder. Nogle løsninger gør adgangen til kysten sværere, mens andre løsninger udvider kyststrækningen og skaber øget adgang. Balancen mellem de private boliger og den offentlige adgang er et klassisk dilemma, når det kommer til kystsikring, for afhængigt af den løsning man vælger, vil man enten åbne kysten mere op eller skærme den mere af,” siger Finn Oemig.
Det er forventningen, at de endelige løsningsforslag bliver sendt til politisk behandling ultimo 2022.
