Harrild Hus er en ny 6.800 m² erhvervsbygning med butikker i stueetagen som opføres med de historiske bygning Elefantporten, Maskincentralen, Den snoede skorsten og Lagerkælderen som nærmeste naboer. Bygningen er opkaldt efter Carlsberg arkitekten Carl Harrild (1920-erne).
Opførelse af en 6 etagers erhvervsbygning med 6.800 m² erhverv/kontorer med kantine og produktionskøkken, 1.200 m² butikker i stueetagen samt 1.220 m² kælder i alt 8.600 m². Bygningen opføres oven på en P-kælder, der udføres i forbindelse med det tilstødende byggeri Europaskolen, hvor EKJ også er ingeniørrådgiver for totalentreprenøren.
Projektet opføres med tidlig entreprenørinddragelse under Carlsberg Byens faseopdelte samarbejdsmodel, hvor projekteringsledelsen skifter mellem rådgiver og entreprenør:
-
-
- Fase 0 Kalkulation. I denne fase deltager entreprenøren som konsulent for bygherren.
- Fase 1 Dispositionsforslag, projektforslag og myndighedsprojekt. Totalrådgiveren har projektrings- og projektledelsen, og entreprenøren er konsulent.
- Fase 2 Totalentreprise – hovedprojekt, opfølgning og udførelse. I denne fase overtager entreprenøren projekteringsledelsen med arkitekt og ingeniør som rådgivere.
-
Gennem alle faser har entreprenøren fokus på og ansvar for bygbarhed, byggeplads, udførelsestidsplan og økonomi.