Hærvejsskolen i Rødekro har i foråret 2019 taget en større udvidelse i brug på Skovbrynet i Rødekro. Skolebyggeriet har et samlet areal på 8.150 m2.
Projektet omhandler ud- og ombygning af Hærvejsskolen og Børnehuset Fladhøj i Aabenraa Kommune. Det samlede byggeri løber op i 108 mio. kr. og er udført i totalentreprise af et konsortium bestående af Chr. Johnannsen A/S og Ommen & Møller A/S, med Blaavend & Hansson, Mangor & Nagel samt EKJ som rådgivere.
Projektet skaber en naturlig sammenhængskraft mellem den eksisterende skole og den nye skoleudbygning. Den nye skoleudbygning er udformet i to etager som er indpasset med de omkringliggende bygninger. Der er desuden bygget en multihal, som vil kunne deles i to selvstændige funktioner. Skolens hjerterum er den nye administrationsbygning og indgangsområdet, hvorfra man nemt kan bevæge sig ud til skolens øvrige klasselokaler og fællesområder.