Et laboratorium i verdensklasse

Novi 9 er den seneste udvidelse af Forskerparken i Aalborg Øst. Projektet omfatter kontorer og laboratorier i verdensklasse med bevægelig tag og gavl.  

Novi 9 er en afdeling af forskerparken Novi og rummer bl.a. laboratorier til forskning og måling i verdensklasse. Projektet omfatter nybyggeri af ca. 5.000 m² ejendom med laboratorie- og kontorfaciliteter i 5 etager inkl. kælder.

Den avancerede bygning består af et af verdens mest avancerede og topmoderne testlaboratorier – fremtidens målerbygning for antenneteknologi – til test af antenner og signaler fra mobiltelefoner, satellitter og droner samt forskning i trådløs kommunikation. De enkelte målerrum i huset er med specielle akustikelementer.

Både tag og gavl kan bevæge sig

Laboratoriebygningen er helt unik, da antennelaboratoriets 140 m² store tag kan skydes til side, og den godt 150 m² store gavlvæg kan køres nedad, så der er fuldstændig åbent ud til det fri for uforstyrrede kvalitetsmålinger af den trådløse teknologi. Både tag og væg kan lukkes hurtigt, hvis der kommer regn, hvilket har stillet store krav til konstruktionen.

På bygningen er påbygget en elevator, som løfter en målebil op på niveau, hvorefter målebilen igen placeres på en platform, der kan rotere. Byggeriet er udført i energiklasse BR10.

En forlængelse af Novi 8

EKJ har endvidere været ingeniørrådgiver på Novi 8, som omfatter 10.000 m² undervisningslokaler, kontorer, IT-afdeling for Aalborg Universitet, kantine og auditorier m.v. Novi 8 blev projekteret og udført i totalentreprise af samme rådgiverteam og med samme ydelser som Novi 9.

Novi Science Park er Danmarks største og mest innovative kontormiljø for højteknologiske og vidensbaserede virksomheder og har nære relationer til AAU og det øvrige erhvervsliv.

EKJ’s ydelser

  • Energirådgivning
  • Indeklimaoptimering
  • Programmering
  • Projektopfølgning
  • Projektering af konstruktioner, VVS, ventilation og el

 

Særlige fokusområder

  • Arbejdsmiljø
  • Brugerinddragelse
  • Bæredygtighed
  • Energioptimering
  • Indeklima
  • Særlige krav til konstruktion
Kategorier:
Kunde: Nobelparken A/S
Lokation: NOVI Science Park, Niels Jernes Vej 10, 9220 Aalborg Ø
Færdiggjort: 2018
Arkitekt: KPF Arkitekter