DTU Bygning 116

Ombygning og renovering af Bygning 116 på DTU Lyngby Campus med det overordnede mål at skabe et forbedret og levende studiemiljø for DTU’s studerende. Herunder ombygges undervisningslokaler, auditorier m.v. og facader åbnes mod omgivelserne. Projektet er DGNB Sølv-certificeret.

Bygning 116 er et af Koppels specialhuse, indeholdende blandt andet universitetets største auditorium med plads til 275 studerende, samt 2 mindre auditorier til 100 studerende. Oprindeligt består facaden på bygning 116 af en 100 meter lang, lukket murstensvæg – kun afbrudt af enkelte indgange.

Opgaven omfatter transformation af det 1.000 m² store foyerområde, der indtil nu har ligget hen som et inaktivt gennemgangsareal, til et levende studieområde. Området udvikles til at rumme mange former for studiemiljø, hvor der er plads til både gruppearbejde og den enkeltes fordybelse, og mere livlige zoner hvor de studerende kan mødes. Bygningens kapacitet øges herved fra 450 til 800 studerende.

Auditorium 81 indrettes som digitalt læringsrum med TV-kamera, mikrofoner, skærm og lydanlæg til brug i bl.a. World Wide-konferencer, undervisning og lignende.

Bygningens indeklima forbedres lysmæssigt og akustisk til understøttelse af nye undervisningsformer.

Bygningens facader åbnes op med glaspartier mod gårdmiljøet omkring Bygningstorvet og der etableres desuden en udgang mod nord ud til Brovej. Tag og facader efterisoleres og vinduespartier udskiftes partielt.

 

 

 

 

 

 

Fotograf: Adam Mørk

Ydelser udført på projektet

  • Registrering og forundersøgelser
  • Programmering og deltagelse i brugersamarbejde
  • Projektering af alle ingeniørfag
  • Indeklimasimulering
  • Energioptimering
  • Fagtilsyn
  • Byggeledelse
  • Arbejdsmiljøkoordinering
  • Idriftsætning og performancetest
  • Mangelgennemgang og aflevering
  • Brandrådgivning
  • D&V‐manual og som udført dokumentation
  • 1‐ og 5-års gennemgang
Kategorier:
Kunde: Danmarks Tekniske Universitet - DTU
Lokation: Lyngby
Areal: 3500m2
Færdiggjort: 2017-2020
Værdi: 78 mio. DKK
Arkitekt: Rørbæk og Møller Arkitekter