Hvordan kan man styrke biodiversiteten i en bykommune, hvor der ikke er plads til at etablere nye naturområder i stor skala? Dét spørgsmål har EKJ sammen med Natur 360 hjulpet Lyngby-Taarbæk Kommune med at finde svar på i en helt ny handleplan. Planen skal ved hjælp af fem konkrete tiltag skal øge biodiversiteten i den nordsjællandske kommune over de kommende år.
”Mange vilde arter er i hastig tilbagegang – ikke mindst i Danmark, hvor vi kun har 2,9% beskyttet natur mod et europæisk gennemsnit på 15-20%. Derfor sætter flere kommuner ind for at undersøge, hvordan de aktivt kan gøre noget for at forbedre forholdene for naturen. Her træder handleplanen for biodiversitet ind som et afgørende værktøj, der skal vende udviklingen,” siger Finn Oemig, der er fagchef i Miljø, Vej og Klima i EKJ.
Mere eng end kortklippet græs
Som hovedrådgiver har EKJ hjulpet Lyngby-Taarbæk med at kortlægge, hvilke muligheder man som kommune har for at udvikle og inddrage biodiversitet i projekter – fx via natur- og fredningstilladelser.
Den største trussel mod biodiversiteten er tab af levesteder for alverdens arter og manglen på sammenhængende naturområder. For at modvirke den tendens kommer Lyngby-Taarbæk Kommune helt grundlæggende til at: Give naturen mere plads, slå mindre græs, lade døde træer ligge, arbejde aktivt for at skabe variation i naturen, bekæmpe invasive arter, bevare store hjemmehørende træer og undlade at bruge gift og kunstgødning
Det betyder, at beboerne kommer til at se langt færre kortklippede græsplæner og langt flere blomstrende engarealer. Og at overskudsarealer vil blive omdannet til små bio-oaser, hvor blomstrende planter kan få bier, insekter og andre smådyr til at trives.
”Lokalt er der stor opbakning til den her dagsorden, og der er blevet indgået aftaler med en række virksomheder og institutioner, der har store græsarealer omkring deres domiciler, som man vil prøve at udvikle, så de styrker biodiversiteten,” siger Finn Oemig.
Klimatilpasning og biodiversitet går hånd i hånd
På samme vis kommer Lyngby-Taarbæk kommune i fremtiden til at tænke vildhed og biofaktor ind, når der skal udvikles nye projekter og lokalplaner. Biofaktoren viser, hvor meget beplantning der er i et område. Fra asfalt, der udløser bundkarakter til den topscorende skovbevoksning. Vildhedsfaktoren angiver, om der er tale om trimmede og ensartede arealer, eller vilde arealer med stor arts-variation.
Ifølge Finn Oemig gælder det også om at tænke i små tiltag, der tilsammen kan have en stor effekt. Eksempelvis ved at klemme naturen ind i byens små lommer. Og her kan løsningen ofte også have en positiv effekt på klimatilpasningen.
”Der er et kæmpe potentiale i at kombinere behovet for øget biodiversitet med behovet for klimasikring. For når vi eksempelvis planter blomster og træer i afgrænsede bede i rabatten , så integrerer vi regnvandsfaskiner, som kan forsinke vandet ved store regnskyl, så kloakkerne ikke blive overbelastet. Samtidig lokker fugtige bede flere insekter og mindre dyr til, og det betyder, at biodiversiteten får et boost. Det er et smukt eksempel på, at vi kan løse to udfordringer på én gang,” siger Finn Oemig.
Fotos: Lyngby-Taarbæk Kommune og Natur360
