AU Risø / Test af nye krav til bæredygtighed

LCA-analysen (billede 1), hvor man kigger på materialernes livscyklus fra vugge til grav, er et af de ni dokumentationskrav, der indgår i den frivillige bæredygtighedsklasse. Billede 2 beskriver kort ambitionen bag de kommende krav til fremtidens byggeri.

Hvordan fungerer kravene til fremtidens bæredygtige byggeri i praksis? Det har EKJ hjulpet med at teste i forbindelse med renoveringen af et laboratorie på AU RISØ.

Kan det bedst svare sig at male den gamle dør eller indsætte en ny, når man skal renovere en gammel bygning? Hvor meget vand og energi bliver der egentlig brugt på byggepladsen, mens et byggeri står på? Og hvilken påvirkning har det, om man bygger med akustikpaneler fra Polen eller tegl fra Randers?

Det er blot nogle af de overvejelser, som EKJ har hjulpet Bolig- og Planstyrelsen med at blive klogere på ved at teste den frivillige bæredygtighedsklasse i forbindelse med renoveringen af laboratorie 7413 på Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitets Risø-afdeling.

Den frivillige bæredygtighedsklasse bliver afprøvet i 55 byggeprojekter landet over, og resultaterne skal bruges til at udforme de fremtidige krav til bæredygtighed i Bygningsreglementet, der forventes at blive indført i 2023.

Bæredygtighedsklassen omfatter krav til ni forskellige områder, der skal skabe byggerier, der har mindst mulig påvirkning på klima og miljø, der har stærkt fokus på indeklima i hele byggeriets levetid, og som har en holdbar økonomi.

Meget større fokus på valg af materialer

Hvor byggebranchen indtil nu har haft stort fokus på at sikre en bæredygtig drift, vil der med de fremtidige krav, komme øget fokus på selve byggeprocessen og især de materialer, som bliver brugt i byggeriet og har betydning for såvel miljøet som indeklimaet. Dels hvordan materialerne er blevet produceret og transporteret mod byggepladsen, men også hvor lang levetid de har, og hvordan de påvirker brugerne af bygningen over tid – fx via afgasning til indeklimaet.

Som et led i arbejdet med at teste de nye krav, har VVS-ingeniør hos EKJ Cecilie Andersen bl.a. udarbejdet en LCA-analyse (livscyklusanalyse) samt en LCC-analyse (totaløkonomisk analyse) på renoveringen af laboratoriet.

”LCA-analysen giver nogle ret konkrete data på, hvilken påvirkning valget af materialer har, da vi kigger på hele produktets livscyklus fra vugge til grav. Sammen med udfoldelsen af flere EPD’er, der angiver miljøpåvirkningen af materialet fra udvindingen til bortskaffelsen af alle restprodukter, bliver vi klogere på den samlede miljømæssige påvirkning” siger Cecilie og fortsætter:

”LCC-analysen supplerer med det økonomiske aspekt, der dokumenterer bygningens omkostninger igennem dets levetid. Disse værktøjer udgør to af de ni dokumentationskrav, der skal være grundlag for bæredygtighedskravene til fremtidigt byggeri, og de er med til at gøre noget, der er forholdsvis ukonkret til håndgribelige resultater, der kan sammenlignes.”

Erfaringer giver et forspring

EKJ deltager på flere andre byggerier, hvor den frivillige bærdygtighedsklasse bliver testet – bl.a. renoveringen af to skoler i Nordjylland. Cecilie Andersen er ikke i tvivl om, at erfaringerne vil være en bonus for fremtidige samarbejdspartnere, når de endelige krav bliver indført.

”Vi kan bruge erfaringerne til at give bygherrerne en endnu bedre indsigt i, hvilke valg der er mest bæredygtige såvel økonomisk som miljømæssigt, og hvilke overvejelser det kræver. Samtidig har vi fået indblik i, hvilke krav der forholdsvis let kan implementeres, og hvilke processer der kræver lidt mere fra de involverede parter. Det kan fx være opgaven med at dokumentere transportvejen eller vand- og energiforbruget på byggepladsen, som er et krav, vi ikke er vant til at håndtere i byggeriet,” siger Cecilie Andersen.

Illustrationer: Bolig- og Planstyrelsen