EKJ leverer byggeledelse på opførelse af Udenrigsministeriets nye ambassade i New Delhi i Indien. Projektet har stort fokus på sikkerhed og udføres med sikringsmur omkring alle bygninger og sikringsglas i alle facader
Projektet omfatter nyt dansk kancelli inkl. visumafdeling og inkubatorafdeling samt separate bygninger med boliger til personale og ”servants quarters”, i alt 3.500 m².
I kancellibygningen er der mulighed for at huse et andet lands kancelli.
Kancelliet og boligerne udføres med sikringsmur og sikringsglas i alle facader.
EKJ vandt i 2012 sammen med Vilhelm Lauritzen Arkitekter konkurrencen om det nye kancelli og i 2015, i samarbejde med Hollingsworth Pack Danmark, konkurrencen om byggeledelsen.