Andelsboligforeningen Birkegade 4-6 - Grønt tag

Andelsboligforeningen Birkegade på Nørrebro ønskede at etablere et grønt tag på ejendommen for at spare energi og øge livskvaliteten hos ejendommens beboere. Projektet er i 2011 præmieret af Københavns Kommune som én ud af 5 ”gode og smukke bygninger”.

EKJ har sammen med JDS Architects udviklet projektet, der udover tre lejligheder til beboelse, består af et attraktivt udeareal med private og fælles tagterrasser, samt en grøn bakke på taget af ejendommen. Det nye tag giver betydelige besparelser til opvarmning af de øverste lejligheder. I projektet indgår endvidere varmegenvinding, der sikrer opvarmning af ejendommens kælder.

Den gamle bygning fra 1889 bliver ekstra belastet ved udnyttelsen af den nye etage til beboelse, de nye fælles tagterrasser og ikke mindst den store bakke på taget belagt med jord og græs. Dette har affødt store udfordringer til forstærkning af bygningens bærende konstruktioner samt behovet for at flytte bygningens påvirkninger af vind og sne – og egenvægt, via sindrige forstærkninger, de rette steder hen.

Alle konstruktive løsninger er naturligvis gemt af vejen, i samarbejdet med arkitekten, bag lette vægge og under den fremtidige dækkonstruktion. Der er bl.a. anvendt lodrette gitterkonstruktioner i stål og træ, samt vandrette skivekonstruktioner i tag og dækkonstruktion.

Ydelser udført på projektet

  • Projekteringsledelse
  • Projektledelse
  • Processtyring
  • Beboerhåndtering
  • Projektering af:
    • El
    • Konstruktioner
    • VVS
  • Byggeledelse

Projektdetaljer

Kategori:
Bygherre: A/B Birkegade 4-6, 2200 København N
Placering: København
Areal: 290 m2 beboelse og 410 m2 tagterrasse
Byggeperiode: 2008-2010
Værdi: 19 mio. DK
Arkitekt: JDS Architects

Referenceblad

Er du på udkig efter dygtige rådgivende ingeniører?