Hvorfor valgte du at blive vejingeniør?

Da jeg startede med at læse til ingeniør, troede jeg, at jeg skulle arbejde med konstruktioner. Men så var der lige pludselig noget ved infrastrukturen, der trak. Det med rent faktisk at kunne løse noget, der ellers kunne give problemer i samfundet som fx et dårligt indrettet vejkryds. Jeg er en meget ihærdig cyklist, og jeg lægger virkelig mærke til, hvis noget ikke fungerer optimalt, når jeg cykler rundt i København. Jeg er i det hele taget blevet ret arbejdskadet og tænker ofte over, hvorfor man har valgt lige præcis den vejløsning, eller at en skiltning er lavet helt forkert.

Hvilke opgaver fylder mest hos dig for tiden?

Jeg bruger ret meget tid på at hjælpe Københavns Kommune med at genoprette gader og stræder, hvor veje, fortove og cykelstier er i dårlig stand. Det kan være, at der er huller i vejen, at kantstenen står skævt, at afvandingen ikke fungerer, eller at fortovet mangler flisebelægning. Her er min opgave så at koordinere arbejdet og sørge for, at vejene renoveres fra facade til facade ud fra kommunens ønsker og krav. Udover at genoprette 1:1 sørger vi også for, at projektet overholder de gældende regler inden for tilgængelighed og trafiksikkerhed. Som udgangspunkt udvikler vi ikke en masse nyt, da kommunens budget ikke rækker til det, men mindre ændringer som, vil forbedre projektet, forslår vi selvfølgelig altid.

Hvilken type projekter forventer du at se flere af i fremtiden? 

Klimatilpasning kommer uden tvivl til at fylde mere, når vi skal lave vejprojekter i fremtiden. Her kan vi fx arbejde med at lave en belægning, der kan suge vand, eller med at lægge såkaldte faskiner ned under vejen, som gør, at vandet siver langsommere ned, når der er skybrud. Vi arbejder også aktivt på at få bæredygtighed til at fylde mere i vores projekter ved at udføre en bæredygtighedsscreening og komme med forslag til tiltag, der kan gøre projekterne mere bæredygtige. Det kunne fx være at bruge el- frem for dieseldrevne maskiner på byggepladsen, ved at genbruge gammel asfalt i belægningen eller ved at vælge granit fra Portugal frem for Kina, så materialerne ikke skal transporteres så langt.

Hvilket projekt er du allermest stolt af at have bidraget til?

Det er helt klart etableringen af Cityringen, hvor jeg var ansvarlig for at koordinere alt trafik på jorden, mens byggeriet stod på. Det betød, at jeg skulle lave planer for, hvordan vi ville håndtere og omlægge trafikken i forbindelse med, at der skulle etableres byggepladser, laves boringer og tages vandprøver omkring de 21 nye stationer. På Kongens Nytorv skulle vi lægge trafikken helt om fire gange, så jeg var rimelig spændt, når jeg mødte ind om morgenen for at følge, hvordan det gik, når både bilister og cyklister pludselig skulle gøre noget andet, end de var vant til. Det var fedt at være med på et projekt, der er så stor en del af København, og som man rent faktisk kan pege på og sige, at det har jeg været med til at lave.

Hvad er det bedste ved at arbejde hos EKJ?

Jeg var en kort periode ude og snuse til et andet job, men har ellers været hos EKJ i sammenlagt 11 år, og det var helt klart det sociale, der trak mig tilbage. Når man er så mange timer på sit arbejde, skal man også have det hyggeligt med sine kolleger, og man skal have lyst til at lave noget med sine kolleger efter arbejde. Jeg lever jo ikke for at arbejde – jeg arbejder for at leve. Selvfølgelig skal man have nogle sjove opgaver, men hvis jeg ikke får det sociale aspekt opfyldt, så er det ikke et sted for mig. EKJ er bare et rart sted at være, og så er virksomheden stor nok til, at der sker en masse, men samtidig ikke så stor, at man mister forbindelsen til sine kolleger. Som forkvinde for personaleforeningen bruger jeg også en del tid på at stable sociale arrangementer på benene, og jeg gør også altid mit bedste for at deltage, når andre tager initiativ.