Dine muligheder i EKJ
I EKJ bliver du en del af en arbejdsplads med omkring 300 kolleger over hele landet med forskellige fagligheder. Din karriere hos os kan derfor tage mange retninger alt efter dine ambitioner og kompetencer.
Hos os vil du opleve en arbejdsplads med ambition om at gøre en forskel på vores mange spændende projekter, ligesom vi tilbyder gode udviklingsmuligheder og attraktive forhold. Vi er en dynamisk virksomhed med højt til loftet og kort vej fra idé til handling. Vi er organiseret i en flad og netværksorienteret struktur med fokus på værdiskabende samarbejde, et højt fagligt niveau og et godt socialt fællesskab.
Vi forsøger hver dag at skabe gode forhold for vores dygtige medarbejdere. Gennem uddannelse, involvering og et godt arbejdsmiljø bestræber vi os på at realisere vores fælles mål. Det er vores medarbejderes høje faglighed og engagement, der bidrager til at gøre kundernes projekter til virkelighed. Deraf vores slogan: ‘Kvalitet gennem engagement’, som har fungerer for os i over 60 år og stadig holder i dag.
Hold øje med os på her EKJ.dk eller via LinkedIn, hvor vi løbende opslår ledige stillinger.
Mentorordning
Som nyansat i EKJ er det vigtigt, at du hurtigt falder godt til hos os – både socialt og fagligt. Derfor får du de første tre måneder tilknyttet en mentor, der vil introducere dig til vores arbejdsgange, de forskellige afdelinger og dagligdagen i EKJ.
Mentoren, der ofte kommer fra en anden afdeling for at fremme det tværfaglige samarbejde, vil f.eks. støtte og hjælpe dig med:
- Hvordan huset fungerer – fra printer og kaffemaskine til modtagelse af gæster– og hvilke afdelinger der tager sig af hvad.
- Hvordan vi bruger vores intranet og personalehåndbog.
- Hvordan vores system med dokumenter og skabeloner fungerer, og hvem man kontakter?
- Samvær omkring frokostbordet med kolleger fra forskellige afdelinger.
Introduktion til sociale aktiviteter som klubber, fredagsbar og andre fælles arrangementer.
Læs artikel i Ingeniøren om EKJ’s mentorordning: Derfor er mentorer det bedste middel til at holde på nyansatte (NB! Kræver login).
Karriereveje
EKJ tilbyder fire forskellige karriere-udviklingsveje. De fire udviklingsveje kræver ud over faglige kompetence, også særlige menneskelige egenskaber. EKJ lægger vægt på, at den enkelte medarbejder bliver udviklet individuelt, og at du i processen har mulighed for at få relevant sparring, udvikling og uddannelse.
De fire karriereveje er:
- Projektledervejen
- Specialistvejen
- Ledervejen
- Kunde og marked
Det er den enkelte medarbejders ansvar i samråd med nærmeste leder og mentor at fastlægge og evaluere den ønskede udviklingsvej. EKJ har behov for medarbejdere på alle udviklingsveje og på alle trin. Derfor har vi ikke et mål om, at alle medarbejdere skal udforske alle fire niveauer i deres karrievej.
Det er vigtigt at understrege, at alle udviklingsveje er lige vigtige og værdifulde, hvilket afspejles i løn-og mandatstrukturen i virksomheden. Vi tror på, at klare karriereveje med beskrivelse af personlige og faglige udviklingsmuligheder styrker trivsel, motivation og arbejdsglæde. EKJ’s udviklingsveje er veldefinerede og rummer mulighed for at ændre retning, hvis dine interesser og kompetencer flytter sig. Vores forskellige stabsfunktioner vil typisk have deres egne karriereveje.