Konstruktionsingeniør med faglederansvar

Konstruktionsingeniør og gruppeleder, Peter Droob, var ansvarlig for konstruktionerne på Nyt SUND – et banebrydende byggeri, der bygger bro mellem Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital. EKJ var som en del af konsortiet MedicOUH med fra starten af projektet, hvor svævende gangbroer og hængende trapper sikrer både funktionalitet og æstetik.

Konstruktionsingeniør med faglederansvar til renoverings- og transformationsprojekter i hjertet af København

Er du klar til at tage det næste skridt i din karriere som konstruktionsingeniør? Vil du udvikle dig i et stærkt fagligt fællesskab med dygtige kolleger?

Bliv en del af EKJ, hvor du får mulighed for at sætte dit præg på byggerier i Storkøbenhavn. Vi søger en fagleder til vores konstruktionsafdeling, der har erfaring med renoverings- og transformationsprojekter.

”Hos EKJ mærker vi en tendens til, at bygherrer i stigende grad ser på tidligere uegnede ombygninger med nye øjne. Mangel på ledige byggegrunde i København har skabt et større fokus på at renovere og transformere eksisterende bygninger – ikke kun af økonomiske årsager, men også for at reducere klima- og miljøaftrykket,” fortæller Hans Juul Jensen, forretningschef i Byggeri.

Vores aktuelle projekter tæller bl.a. Solterrasserne og Nationalbanken. Se flere af vores projekter her, og få en fornemmelse for dine fremtidige opgaver.

Led projekter fra start til slut

På vores hovedkontor i Østerbro, København, bliver du en del af vores konstruktionsafdeling, hvor konstruktionsingeniører, certificerede statikere og andre faglige eksperter skaber et dynamisk og inspirerende arbejdsmiljø. Her er sparring, videndeling og nysgerrighed en naturlig del af hverdagen.

Vi arbejder tværfagligt og vægter samarbejde, selvledelse og faglige dialoger højt. Du vil opleve en stor diversitet i afdelingen, hvilket skaber et godt, sjovt og spændende arbejdsmiljø med engagerede kolleger, der bidrager til en positiv tilgang til både kunder og samarbejdspartnere.

Som konstruktionsingeniør med faglederansvar kommer du til at arbejde med:

  • En kombination af projektering og fagledelse, afhængigt af projektets størrelse og kompleksitet.
  • Drive projekter og sætte dit eget præg på de konstruktionsmæssige løsninger.
  • Lede projekter og sikre fremdrift i samarbejde med dit team.
  • Være i tæt dialog med arkitekt og entreprenører.

Erfaring og kompetencer

Vi leder efter en engageret og selvkørende konstruktionsingeniør, som har erfaring med fagledelse på mindre til mellemstore projekter. En ingeniør, der kan navigere i komplekse problemstillinger, og som ser muligheder i stedet for begrænsninger.

Du har:

  • Teoretisk og praktisk erfaring inden for konstruktioner, herunder særligt erfaring med renovering, ombygning og transformation.
  • Minimum fem års erfaring med projektering.
  • Erfaring med ledelse af projektering indenfor eget fag.
  • Interesse for tværfaglig indsigt i projektering.
  • Evnen til at planlægge dit eget arbejde og koordinere projektfremdrift.
  • Gode kommunikationsevner på dansk og engelsk.

Et stærkt fællesskab, hvor du trives og udvikler dig

Hos EKJ er fællesskab og faglig udvikling i højsædet. Vi er store nok til at samle en bred vifte af kompetencer – og små nok til, at du kender dine kolleger, og de kender dig.

Se frem til:

  • Grundig onboarding med din personlige mentor og løbende faglig sparring
  • Sociale arrangementer og et stærkt sammenhold
  • Kantineordning med klimavenlig madproduktion

Lad os tage en snak

Er du interesseret i stillingen, eller har du spørgsmål? Så inviterer vi dig gerne på en kop kaffe.

Vi holder samtaler løbende – så søg allerede i dag!

Kontaktpersoner:

  • Hans Juul Jensen, forretningschef – hjj@ekj.dk
  • Rasmus Helweg-Pedersen, gruppeleder – rhp@ekj.dk

Læs mere om at arbejde hos EKJ: Mød konstruktionsingeniør og projektleder Lars Bundgaard, der bl.a. har været med til at bygge lufthavnens Terminal 3 og næsten 5.000 hotelværelser i København og Aarhus.

Sådan ansøger du

For at sikre en GDPR-kompatibel rekrutteringsproces anvender vi JobMatchProfile.

Klik på “SØG STILLINGEN” herunder for at sende din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig!

Om EKJ

EKJ er et uafhængigt rådgivende ingeniørfirma med stærke grundværdier. “Kvalitet gennem engagement” har været vores mantra siden 1961. I dag har vi ca. 300 medarbejdere i Danmark, og virksomheden ejes af EKJ Fonden og en gruppe medarbejdere.

To apply for this job please visit app.jobmatchprofile.com.

  • Afdeling

    Byggeri
  • Type

    Fuldtid
  • Placering

    København
  • Ansøgningsfrist

    2025-04-30
Privatlivsoversigt

I EKJ Rådgivende Ingeniører AS (herefter benævnt EKJ) går vi op i at beskytte og behandle personoplysninger på en saglig og sikker måde. Dette gør vi, ved at følge gældende lovgivning, bl.a. EU’s generelle forordning om databeskyttelse (GDPR, herefter benævnt persondataforordningen). Derfor vil vi med vores privatlivspolitik beskrive, hvilke personoplysninger vi indsamler, hvordan, hvornår og hvorfor vi behandler dem, hvordan vi sikrer dem og hvornår de slettes.

Vi opbevarer alle data, der indsamles sikkert og fortroligt, hvor nødvendige teknologiske og organisatoriske foranstaltninger er taget. Det vil udelukkende være personer for hvem oplysningerne er relevante, der har adgang til oplysninger.

Ved ophør af kunde/samarbejdsforholdet vil vi tage stilling til, hvilke oplysninger vi fortsat beholder, og hvilke der skal slettes. Dette vil altid være tilfældet medmindre andet er aftalt, der er lovhjemmel til at beholde data længere eller det er nødvendigt for virksomhedens arbejde.

Læs mere om vores persondatapolitik.

Cookiepolitik

EKJ’s hjemmeside anvender cookies ved din accept heraf. Det betyder, at små tekstfiler lægges på din maskine, for at hjælpe os med at give dig, som bruger, en bedre anvendelse af hjemmesiden. Med disse måler vi også trafikken på hjemmesiden, for at kunne forbedre oplevelsen. Helt generelt bruger EKJ cookies til at genkende, når en bruger anvender hjemmesiden og bruger den igen, hvormed det kan hjælpe med at huske indholdet og her også levere data til tredjepart, som fx analysebureauer, hvor de kan sammenholde informationen. Disse anvendes særligt med fokus på hjemmesidens trafikmåling og brug.

Nogle cookies er nødvendige for at siden fungerer og vi kan levere den til dig, derfor kan disse ikke afvises. Andre cookies, som tredjeparts cookies der anvendes til forbedring og analyse af anvendelse af hjemmesiden, er den slags der kan afvises af brugeren.

Anvendelse af cookies gør din brugeroplevelse bedre. Hvis du ikke ønsker at modtage cookies, så kan du vælge ikke at acceptere, eller deaktivere tidl. accept under fanen: Tredjeparts cookies. Du kan også vælge at slå cookies helt fra på din egen browser.

Læs mere om vores cookiepolitik.

Tredjeparts cookies

Denne hjemmeside bruger Google Analytics og Hotjar til at indsamle oplysninger såsom antallet af besøgende på siden og de mest populære sider.

At holde denne cookie aktiveret hjælper os med at forbedre vores hjemmeside.

Læs mere om vores cookiepolitik.