Fagchef til Vej og Afvanding

 

Har du lyst til at videreføre din karriere i EKJ, og har du mod på at arbejde på et af vores mange spændende projekter indenfor klimatilpasning, vejgenopretning eller etablering af nye veje og stier, så er du måske vores nye kollega! Vi har mange store og spændende sager i øjeblikket, så vi mangler en erfaren kollega, der kan løfte opgaver indenfor ét eller flere af de nævnte områder.

 

FORRETNINGSOMRÅDET MILJØ, VEJ OG KLIMA

Hos EKJ påtager vi os opgaver indenfor både byggeri- og anlægsopgaver og vores projektportefølje spænder bredt lige fra afvanding og vejgenopretning ved Danske Banks hovedsæde ved Kongens Nytorv til anlæggelse af nye veje og stier ved Favrholm. Vi har en rammeaftale for Københavns Kommune, hvor vi genopretter veje i indre København, og vi har afvandingsprojekter ved flere store nye byggerier og anlæg af f.eks. golfbaner. Vi har mange projekter i ordrebogen, og vi leder derfor efter en erfaren ingeniør eller tilsvarende, som kan hjælpe i vores tværfaglige projekter. Vi har oprettet flere tværfaglige teams af afvandingsingeniører og andre faggrupper, der arbejder sammen indenfor fagområdet, og vi skal oprettet et nyt Team for Vejfolkene, som du bliver en vigtig del af.

Dine primære arbejdsopgaver vil bestå af varierende opgaver med både større og mindre danske projekter. Dine opgaver kan afhængig af profilen komme til at omfatte:

Faglig ledelse af Vej- og/eller Afvandingsområdet

  • Projektering og faglig sparring til vejprojekter i forretningsområdet
  • Projektering og faglig sparring til afvandingsprojekter i forretningsområdet
  • Projektledelse/projekteringsledelse
  • Udarbejdelse af udbudsmateriale og kontrakter
  • Kundekontakt og udarbejdelse af tilbud
  • Medvirkende til udarbejdelse af strategi for fagområderne
  • Fagtilsyn for vej og/eller afvanding på anlægsprojekter
  • Fagansvarlig for vej og/eller afvanding på anlægsprojekter

Arbejdspladsen er på vores kontor i København. Du vil have mulighed for at sparre med gode kolleger i stærke tværfaglige teams. Det er derfor vigtigt, at du kan trives i en hverdag, som i høj grad er kendetegnet af samarbejde på tværs af fagdiscipliner. Du vil i din stilling have stor mulighed for at bringe dine kompetencer i spil og udvikle dig fagligt, ligesom du forventes at bidrage til EKJ’s løbende udvikling.

 

DINE KOMPETENCER

Du har en baggrund indenfor vejprojektering og/eller afvanding som ingeniør, og du har mindst 10 års erfaring med opgaver indenfor området.

Vi forventer, at du har stor lyst til fortsat at udvikle dig fagligt og hjælpe EKJ med at udvikle sig efter en fremtidssikker strategi. Derudover forestiller vi os, at

  • Du har lyst til at arbejde med bæredygtighed, klimatilpasning, grøn udvikling og miljørigtige løsninger,
  • du er i stand til at arbejde ansvarsfuldt og selvstændigt med fokus på kvalitet og leverancer til tiden,
  • du befinder dig godt i rollen som sparringspartner og har et stærkt samarbejdsgen,
  • du har mod på at indgå i et tværfagligt miljø og tør udfordre tingene og være nytænkende,
  • du evner at planlægge eget arbejde og koordinere fremdriften i samspil med den øvrige rådgivergruppe,
  • du er ikke bange for at tage ansvar for at få opgaverne løst
  • du har interessere i at deltage i aktivt salg af rådgiverydelser og skabelse af netværk
  • du taler og skriver dansk og engelsk på et professionelt niveau.

Det vurderes særligt positivt, at du har erfaring med følgende projekteringsværktøjer:

  • OpenRoads (både inden for vejprojektering og afvanding)
  • MIKE produkter

 

OM EKJ

EKJ er et uafhængigt rådgivende ingeniørfirma med stærke grundværdier. Kvalitet gennem engagement er de ord, som vi har arbejdet ud fra, siden virksomheden blev grundlagt i 1961. Vi har opstartet arbejdet med etablering af tværfaglige teams – både på tværs af Forretningsområderne og på tværs af landet – hvor medarbejderne har tid og rum til faglig sparring og sammen kan arbejde med bl.a. den bæredygtige udvikling. I EKJ tilbyder vi et positivt arbejdsmiljø, hvor vi vægter medarbejdertrivslen højt. Vi har et stærkt socialt fokus med f.eks. fredagsbar, firmaskitur og mange sportsarrangementer, som har gjort EKJ til det, det er i dag.

 

DIN ANSØGNING

Tryk “Ansøg” herunder for at søge stillingen. Samtaler afholdes løbende og ansættelse sker, når vi har fundet den rette kandidat med tiltrædelse snarest muligt. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Forretningschef for Miljø, Vej og Klima Christina Lindskov (cli@ekj.dk).

 

Tryk på linket for at gå til vores eksterne rekrutteringspartner: app.jobmatchprofile.com.

  • Afdeling

    København
  • Type

    Fuldtid
  • Placering

    København
  • Ansøgningsfrist

    2023-02-09