Engageret og dedikeret konstruktionsingeniør til vores kontor i Aalborg

 
Vores pipeline bugner fortsat med spændende projekter, der spænder over museer, logistikcentre, skoler, daginstitutioner, industrier, boliger og meget mere.

Brænder du for at arbejde med konstruktioner indenfor forskelligartede projekter i projektteams med dedikerede kollegaer, der ud over projekterne også interesserer sig for at have det sjovt i fællesskabet?

Så glæder vi os til at høre fra dig hurtigst muligt.

 

OM OS

Som lokalafdeling af EKJ er vi del af en rådgivervirksomhed med omkring 300 ansatte, som dækker alle fag inden for byggeri, miljø og anlæg. Sammen løser vi opgaver fra små tilbygninger til store projekter som den igangværende renovering af Nationalbanken og et nyt domicil for Mærsk.

Aalborg kontoret har en selvstændig historik i det nordjyske siden 1996. Her er vi omkring 25 kolleger der leverer rådgivning til vores lokale kunder, med ydelser som lige nu omfatter flere institutionsbyggerier, skolerenoveringer, renoveringer og nybyg for boligforeninger, centerbyggerier, museer, samt flere store industriprojekter som logistikcentre, affaldssorteringscentre mv.

Vi har som sagt forrygende travlt og vores pipeline rækker langt frem i 2024.

 

JOBBET

EKJ Aalborg søger en engageret og dedikeret konstruktionsingeniør til styrkelse af vores lokale konstruktionsafdeling.

Som med sin energi og gåpåmod formår at bidrage til kreativ tænkning og innovative, men ikke mindst bygbare og robuste løsninger.

Som er fagligt ambitiøs og er i stand til at træffe faglige beslutninger.

Som i sin rolle formår at have kontakt til såvel bygherrer som arkitekter og entreprenører.

EKJ i Aalborg har mange relationskunder, så kvalitet i projekter og eksekvering er en meget vigtig parameter for os i forhold til at fastholde og udbygge forholdene til vores kunder og samarbejdspartnere.

 

DIN BAGGRUND

  • Du er uddannet konstruktionsingeniør med omkring 3-5 års rådgivererfaring og har gerne med interesse for på sigt at lede egne projekter
  • Du har god erfaring med projektering af konstruktioner gennem alle byggeriets faser fra dispositionsforslag til aflevering.
  • Du er velbevandret i SBi-271 med tilhørende krav og den tilsvarende entreprenør dokumentationen.
  • Du arbejder selvstændigt og struktureret, har et stort overblik og er målrettet med et højt personligt drive og gennemslagskraft
  • Du evner at planlægge eget arbejde og koordinere fremdriften i samspil med aktuelle projektteams og den øvrige rådgivergruppe
  • Du har gode kommunikationsfærdigheder i skrift og tale både på dansk og engelsk

 

VI TILBYDER DIG

  • Samarbejde med inspirerende og engagerede kollegaer i en uformel ledelsesstruktur
  • Stærkt socialt sammenhold omkring lokalkontoret
  • En stor grad af frihed og tillid
  • Karriereplan og efteruddannelse
  • Fuldtidsstilling på 37 timer om ugen
  • Attraktive vilkår:
    • Sundhedsforsikring
    • Pensionsordning
    • Barselsregler
    • Flekstid
    • Mulighed for frokostordning
    • Løn modsvarer dine kvalifikationer og stillingens krav

     

    DIN ANSØGNING

    Vil du vide mere om stillingen rettes henvendelse til Forretningschef, Klavs Bo Kamp på telefon 25 82 88 34.

    Send gerne din ansøgning og dit CV hurtigst muligt, vi er klar til at lukke en aftale så snart den rette kandidat henvender sig.
     

To apply for this job please visit app.jobmatchprofile.com.

  • Afdeling

    Aalborg
  • Type

    Fuldtid
  • Placering

    Aalborg
  • Ansøgningsfrist

    2024-01-01