juni 02 2026 0Comment
En ny legeplads i Urbanplanen fungerer også som et klimatilpasningsanlæg og fremmer biodiversitet. I baggrunden ses den ene af de to nybyggede specialinstitutioner.

Sociale kvaliteter i byggeri løfter både certificering og bundlinje

Posted by Kathrine Schmeichel In Nyhed, Presse 
I Urbanplanen i København er en legeplads, der også fungerer som klimatilpasningsanlæg og styrker biodiversitet, et godt eksempel på, hvordan miljømæssige og sociale aspekter kan gå hånd i hånd og gøre summen større end de enkelte dele. Foto: Charlotte Dahl

EKJ’s bæredygtighedschef: De sociale kvaliteter i byggeri løfter både certificering og bundlinje

DGNB og andre bæredygtighedscertificeringer handler ikke kun om CO2 og materialer. Sociale kvaliteter som indeklima, trivsel og tryghed er parametre, der både styrker bygningens værdi og bygherrens bundlinje, siger bæredygtighedschef Lotte Krusegaard Madsen fra EKJ.

Miljøcertificeringer som DGNB og Svanemærket er blevet et vigtigt pejlemærke i byggeriet. Men de projekter, der for alvor skaber langsigtet værdi for bygherren, er dem, hvor certificeringerne også bruges aktivt til at styrke de sociale kvaliteter i og omkring bygningen.

Det mener Lotte Krusegaard Madsen, bæredygtighedschef i EKJ.

”Fokus på både miljømæssige og sociale aspekter tilfører helt sikkert en bygning merværdi, som den ikke ville have haft, hvis fokus alene havde været på at opføre og drive byggeriet billigst muligt,” siger hun.

Sociale kvaliteter er både indenfor og udenfor

Sociale kvaliteter betegner forhold i og omkring en bygning.

”Det sociale i en bygning omfatter alt fra rummenes funktioner og tilgængelighed til luft, akustik og dagslys. Ud over et godt indeklima kan stillezoner, nicher, opholdsrum og fleksible fællesarealer øge den oplevede kvalitet og understøtter dermed certificeringernes sociale kriterier,” siger Lotte Krusegaard Madsen og fortsætter:

”Men de sociale kvaliteter stopper ikke ved facaden. Uderum spiller også en central rolle i moderne certificeret byggeri og kan både være et sted for ophold, fællesskab og rekreation, samtidig med at de kan bidrage til klimatilpasning og biodiversitet. Dermed kan én løsning understøtte flere certificeringsparametre på samme tid.”

Som et eksempel på, hvordan forskellige certificeringsparametre kan gå op i en højere enhed, fremhæver hun et af EKJ’s projekter i Urbanplanen i København. Her fungerer en ny legeplads også som klimatilpasningsanlæg, samtidig med at den styrker biodiversiteten.

Stigende opmærksomhed på sociale aspekter i byggeri

Ifølge Lotte Krusegaard Madsen fylder sociale parametre stadig mere i en certificeringsordning som DGNB, hvor trivsel, sundhed, tryghed og brugeroplevelse vægtes på linje med klima og materialevalg.

”For bygherren betyder det, at investeringer i sociale kvaliteter både kan løfte certificeringsniveauet, styrke ejendommens markedsværdi og skabe bedre drift på langt sigt,” siger hun.

Når miljø og trivsel går hånd i hånd

I EKJ arbejder man ofte med løsninger, hvor miljømæssige og sociale gevinster går hånd i hånd. Et eksempel er virksomhedens nye LED-belysning på hovedkontoret i København med dynamisk lysstyring, der både reducerer energiforbrug og forbedrer medarbejdernes trivsel.

”På miljøområdet har vi reduceret energiforbruget, og på det sociale område har vi fået bedre velvære og arbejdsglæde. Flere medarbejdere fortæller, at de føler sig mere friske i den nye belysning. Desuden har vi også sparet 13 procent CO2 ved i stedet for armaturrammer af plast at vælge rammer af hør,” siger Lotte Krusegaard Madsen.

Bedre bundlinje med højere kvalitet i byggeri

Ifølge bæredygtighedschefen er netop kombinationen af miljømæssige og sociale gevinster afgørende for fremtidens byggeri.

”Der er ingen tvivl om, at de sociale aspekter skaber mere værdi. Byggeri med høj kvalitet i både indeklima, opholdsrum og uderum giver mere tilfredse brugere og mindre udskiftning blandt beboere og erhvervslejere. Det giver overordnet en bedre bundlinje.”

Læs også:

EKJ har været involveret i en del projekter, der integrerer sociale og miljømæssige aspekter – bl.a.:

  1. 21Ø, der er et nybygget kontor- og boligkompleks på 15.000 m2, hvor der også er etableret et støjafskærmet, grønt ude- og opholdsrum for alle (foto 1 & 2).
  2. Den nye LED-belysning på EKJ’s hovedkontor, der har dynamisk lysstyring, som både reducerer energiforbrug og CO2 samt forbedrer medarbejdernes trivsel (foto 3).
  3. Naturlandsbyen i Thy har håndbyggede trækonstruktioner, hvor æstetik, ingeniørkunst og klassisk håndværk går op i en højere enhed, samtidig med at de fungerer som ramme for fritidsaktiviteter for alle (foto 4-5).
  4. Ny Søndervang Plejehjem og Botilbud med flere fælles opholdsarealer både ude og inde. Desuden lægger plejehjemmet lokaler til en lokal klimaskole (foto 6-7).

Foto: Charlotte Dahl

4 tips til at forhøje kvaliteten af et byggeri

De sociale aspekter omkring et byggeri er med til at forhøje kvaliteten og dermed brugernes velvære og trivsel. Her er nogle tips:

  • Indeklima: Ventilation, akustik, dagslys og den rette belysning giver bedre trivsel og sundhed og kan spare energi.
  • Brugerstyring: Det giver større velvære, hvis brugerne har indflydelse på deres omgivelser og fx kan åbne vinduer og manuelt styre ventilations- og belysningssystemer. Men det kan desværre også have en negativ effekt på et automatisk system, fordi det er indstillet til at have en optimal effekt.
  • Hoved- og birum: Sørg for at skabe birum i hovedrum, som også er fleksible, så funktionerne let kan ændres, hvis bygningen får brugere med andre behov. Det styrker desuden den grønne omstilling. Birum i storrumskontorer kan fx være opholds- og stillezoner, tekøkkener, nicher, udnyttelse af gange som opholdsareal og ’telefonbokse’. Birum i boliger kan fx være fællesrum, vaskerum, lånebolig/-værelse, byttecafe, genbrugsrum, værksted, tagterrasse og lignende.
  • Udearealer: Et velfungerende boligområde skal have plads til leg, spil og ophold både ude og inde samt plads til affald, cykelparkering og gangstier med en tryghedsskabende belysning. For en arbejdsplads styrker det sammenhold og arbejdsglæde, at man fx kan gå udenfor, sidde ned og spise frokost, eller bare tage en pause. Det samme gælder for institutioner. Hvis udeområderne samtidig også er klimasikrede og har biodiversitet, går miljø og social kvalitet op i en højere enhed.

Kilde: Lotte Krusegaard Madsen

Når 1 + 1 = 3

Mange af de projekter, som EKJ er involveret i, integrerer sociale og miljømæssige aspekter, så summen nogle gange bliver større end de enkelte elementer.

Her er et udpluk:

  1. Naturlandsbyen: Naturlandsbyen i Thy har håndbyggede trækonstruktioner, hvor æstetik, ingeniørkunst og klassisk håndværk går op i en højere enhed og skaber mulighed for fritidsaktiviteter udendørs for både lokale og turister.
  2. Urbanplanen: Etablering af en legeplads i Urbanplanen i København, der både fungerer som klimatilpasningsanlæg, styrker biodiversitet og virker som et udendørs ’biologilokale’ for den nærliggende skole.
  3. Ny Søndervang: Er et plejehjem og et botilbud på Frederiksberg, som ud over flere fælles opholdsarealer ude og inde også lægger lokaler til en lokal klimaskole, så generationer på tværs kan mødes om energi og bæredygtighed. Samtidig har Kommunen givet kvarteret et løft med flere nye grønne områder og veje med mere plads til gående og cyklister.
  4. 21Ø: Nybygget kontor- og boligkompleks på 15.000 m2 tæt på det trafikale knudepunkt Vibenshus Runddel i København. På den tidligere industrigrund er der også etableret et grønt ude- og opholdsrum imellem kontorbygningen og etageboligerne, som er støjafskærmet og åbent for alle – både beboere, medarbejdere og byens borgere.