Det moderne hostel, Next House Copenhagen, er et godt eksempel på, hvordan man kan transformere en bygning, der før havde en helt anden funktion – nemlig som Falcks tidligere hovedkvarter. Foto: Charlotte Dahl

Debat: Riv mindre ned, byg mindre nyt og få mindre klimaaftryk

Alt for mange bygninger bliver unødvendigt revet ned for at bruge matriklen til nybyggeri. Det opretholder byggeriets alt for høje klimaaftryk. Derfor skal vi blive bedre til at se potentialerne for renovering og transformation, siger Lotte Krusegaard Madsen, bæredygtighedschef i EKJ.

”Det er vigtigt, at bygherrer tager nye briller på og lærer at se potentialet i en eksisterende bygning, for der bliver revet alt for mange bygninger ned og bygget alt for meget nyt. Det øger byggeriets i forvejen høje klimabelastning unødvendigt.”

Det siger bæredygtighedschef i EKJ Lotte Krusegaard Madsen, som dog ikke kun henvender sig til private og offentlige bygherrer:

”Det er ikke udelukkende bygherrerne, som skal stå til ansvar for nedrivningerne. Vi rådgivere skal også blive bedre til at tage ansvar for at bidrage med viden om, hvordan nedrivninger kan undgås, og hvordan de eksisterende konstruktioner kan genbruges.”

For at modvirke nedrivning af ellers sunde bygninger – fra parcelhuse og kontorbygninger til skoler, plejehjem og produktionshaller – mener Lotte Krusegaard Madsen, at der burde være en lovgivning eller krav fra kommunerne om, at man ikke må rive en bygning ned, medmindre den fejler noget.

”Man kunne også overveje at indføre en underkategori til ’fredning’ og ’bevaringsværdig’ – f.eks. hvis der er tale om en særlig byggeskik eller arkitekturudtryk. Det ville også gøre det sværere at rive ned,” siger hun.

Kortsigtede hensyn skygger for bygherre-udsyn

Bygninger bliver tit revet ned ud fra kortsigtede hensyn.

”Alt for ofte bliver større bygninger revet ned, fordi bygherren kun kan tænke i nye boliger, beliggenhed og fortjeneste. Det samme gælder for parcelhusene, fordi de måske har et utidssvarende energimærke, eller en særlig indretning, der gør, at en familie ikke lige kan få opfyldt sin særlige drøm om et hus. Derfor er det nemmere at rive huset ned, starte helt forfra og bygge nyt.”

Offentlige bygherrer har også deres snæversyn.

”Kommuner er generelt ikke gode til at lave helhedsplaner, der rækker længere end 5-10 år. Det kan f.eks. betyde, at man river et plejehjem ned, fordi der er en faldende andel ældre og måske en stigende andel børn, hvorfor det på kort sigt kan give mening at bygge en ny skole i stedet. Men det kan ændre sig igen på længere sigt. Derfor er det umiddelbart mere ’klimaklogt’ at renovere plejehjemmet fremfor at rive det ned.,” siger Lotte Krusegaard Madsen.

Renovering kræver mere tid i de første faser

Ifølge bæredygtighedschefen skal man ved renovering og transformation generelt bruge mere tid i starten før byggestart.

”Man kommer til at bruge mere tid i de indledende planlægningsfaser, da det er kompliceret at renovere – bl.a. fordi man først skal undersøge bygningen for at få et overblik over f.eks. installationer, bæreevne i konstruktionen og forekomst af eventuelt miljøfarlige stoffer,” siger Lotte Krusegaard Madsen og fortsætter:

”Herefter skal man ofte søge kommunen om forskellige dispensationer omkring tilgængelighed, energikrav eller indeklima. For bygningsreglementet stiller de samme krav til omfattende renoveringer og transformationer som til nybyggeri. Men det kan ofte ikke lade sig gøre at opfylde disse krav – på grund af bygningens lave loftshøjde, som påvirker installationsmuligheder og indeklima, små vinduer, der giver et ringere dagslys, eller dårlig tilgængelighed.”

Det større tidsforbrug i de indledende faser gør ikke nødvendigvis byggeriet dyrere:

”Man sparer jo penge ved ikke at skulle købe byggematerialer til at lave de bærende konstruktioner. Det samme gælder, hvis man kan genbruge bygningens byggematerialer – direkte eller indirekte – for eksempel bruge et gulv som vægbeklædning eller alternativt videresælge det.”

Riv ned, hvis de bærende konstruktioner er dårlige

På spørgsmålet om, hvornår det ikke kan betale sig at bevare en bygning, siger hun:

”Det giver ikke mening at renovere eller transformere en bygning, hvis dens bærende konstruktioner er i dårlig stand, eller den indeholder for mange miljøfarlige stoffer som f.eks. asbest og PCB, da det fortsat skal være forsvarligt og uden sundhedsrisici at bo og opholde sig i en bygning efter en renovering.”

Forskellige boligbehov gennem et liv

Evnen til at se potentialet i en bygning handler både om at nedsætte byggeriets klimapåvirkning og opfylde de forskellige boligbehov, man kan have gennem sit liv.

”I stedet for at rive beton-boligbyggerier fra 1960erne med de store lejligheder ned – eller parcelhuse – kan vi opdele dem i mindre enheder. Det kan for eksempel opfylde behovet hos unge eller familier, hvor børnene er flyttet hjemmefra, da begge grupper ikke har brug for lige så meget plads som en børnefamilie. Man kan deles om ét fælles køkken eller have hver sit køkken og badeværelse,” siger Lotte Krusegaard Madsen og tilføjer:

”Men desværre er der i den nuværende lovgivning en barriere, der gør det svært at opdele en matrikel i to. Så det er både vores ’mind set’ og lovgivningen, der skal ændres, for at vi kan udnytte vores eksisterende byggeri på en mere bæredygtig måde.”

Steel House Copenhagen, som før var hovedsæde for Dansk Metal, er som Next House Copenhagen (se foto øverst) også omdannet til et luksus hostel.