”Det er vores første nybyggeri med så lav en miljø- og klimapåvirkning – eller livscyklusvurdering, LCA. Og det er første gang, at EKJ har været med til at bygget et nyt etageboligbyggeri af træ.”
Det siger Brian Ugelsø Bak, tværfaglig projektleder i EKJ Aalborg, om det almene bofællesskab Serinedalen i Malling ved Aarhus. Nybyggeriet omfatter 88 familie- og seniorboliger og står klar til indflytning primo 2028.
”Det helt særlige ved byggeriet er, at det er træbyggeri hele vejen rundt – fra etagedæk, vægge og bærende konstruktioner til tagspær og facader. Dog er både fundament og terrændæk af beton. Men det hele er beregnet og konstrueret, sådan at byggeriets klimaaftryk kun bliver på 5,83 kg CO2-ækvivalenter pr. kvadratmeter om året. I Bygningsreglementet er grænsen for nybyggeri på 6,7 kg CO2 pr. kvadratmeter.”
EKJ er ingeniørrådgiver for totalentreprisen og arbejder bl.a. sammen med Luplau Poulsen Arkitekter og totalentreprenør Cj Group. Boligforeningen Århus Omegn er bygherre.
Fokus på lavt klimaaftryk og stærkt fællesskab
Serinedalen fordeler sig på 24 rækkehuse og 64 lejligheder i varierende størrelser. Bebyggelsen, der er placeret i et grønt landskab med udsigt til skovområder, består af 13 længehuse i to planer med saddeltage af profilerede stålplader.
Hver bolig har en terrasse eller en altan, og imellem husene er der fælles, grønne gårdrum. Et multifunktionelt fælleshus skal være samlingspunkt for aktiviteter som fx fællesspisning, sociale arrangementer og værksteder.
”Foruden en lav LCA har byggeriet også fokus på social bæredygtighed og biodiversitet. Det kommer bl.a. til udtryk i fælleshuset og de fælles arealer, der samtidig fungerer som et klimatilpasningsanlæg. Al håndtering af regnvand foregår nemlig oven på terræn via små grøfter – wadirender – som snor sig imellem bygningerne for til sidst at løbe ud i nogle større, aflange grøfter, der leder vandet til kloakken,” siger Brian Ugelsø Bak og tilføjer:
”I både wadirender og grøfter skal der gro højt græs og vilde blomster, som bl.a. tiltrækker insekter og frøer og dermed styrker biodiversiteten.”
Materialer med lavest miljøpåvirkning
Der er skruet på mange ’håndtag’ for at få byggeriets klimaaftryk ned. Et af dem har været at se på materialers EPD – deres miljøvaredeklaration.
”Vi har gennemgået en masse materialer for deres miljøpåvirkning hele vejen fra ’vugge til grav’ og regnet dem igennem for deres indvirkning på vores byggeri. Herefter har vi valgt de materialer, der havde den laveste EPD – fx glasuld som isolering og fibergips i væggene.”
Slanke konstruktioner giver lavere LCA
Et andet, særdeles vigtigt håndtag er selve konstruktionerne.
”Udover at alle konstruktioner – bortset fra fundament og terrændæk – er af træ, som i sig selv giver et lavere klimaaftryk, handler det også om at lave konstruktionerne så slanke som muligt, så man bruger færre materialer. Men konstruktionerne skal selvfølgelig være så stabile, at de ikke vælter, når det blæser,” siger Brian Ugelsø Bak og fortsætter:
”Alle ydervægge og nogle af skillevæggene udgør de bærende konstruktioner. Vi har overordnet brugt det samme konstruktionsprincip for både bærende vægge og dæk. I etagebyggeri er dækkene typisk lavet af beton, men i vores byggeri består de af gran-reglar med krydsfiner ovenpå som gulv og gips nederst til underboen. Herimellem ligger der glasuldisolering. De bærende vægge er stort set opbygget på samme måde, bortset fra at krydsfiner er erstattet af fibergipsplader.”
Han tilføjer:
”Vi har kun brugt konstruktionstræ, der altid er nyt, klassificeret og har bæreevne. Derfor har vi ikke anvendt genbrugstræ, da det ikke er klassificeret, og vi dermed ikke har kunnet regne på det med hensyn til LCA eller bruge det i de bærende konstruktioner.”
Artiklen fortsætter efter billederne.
