Ny bydel i Odense Indre Havn cdn_helper cdn_helper cdn_helper

Odense Indre Havn bliver en ny bydel

EKJ er som del af et større team med til at udvikle en hel ny bydel i Odense Indre Havn, der fuldt udbygget vil omfatte et par tusinde nye boliger med daginstitutioner, butikker og restauranter. Udover at have været med til at vinde idekonkurrencen for hele bydelsområdet har EKJ indtil videre bidraget til en bydelsudviklingsplan og et udkast til en kvarterplan for en af bebyggelserne.

Danmarks grønneste havn.

Det er ifølge Finn Oemig, miljøbiolog og fagchef i EKJ, ideen bag den kommende bydel i Odense Indre Havn, som EKJ skal være med til at realisere i samarbejde med Vandkunsten, SLA, Cushman & Wakefield | RED, Mogens A. Morgen og LINQ Trafikrådgivning.

Holdet vandt i 2023 en arkitektkonkurrence for udvikling af havneområdet, som var udskrevet for tre udvalgte teams.

Entreprenør- og byudviklingsvirksomheden A. Enggaard er sammen med Odense Kommune og Odense Havn initiativtager til bydelen, der fuldt udbygget omkring 2035-40 vil omfatte et par tusinde nye boliger med tilhørende daginstitutioner, butikker og restauranter – fordelt på knap 150.000 m2 med rekreative områder på land og til vands.

Bydelsudviklingsplan viser vej

Sammen med resten af teamet afleverede EKJ i juni 2025 en bydelsudviklingsplan, som opdeler Odenses indre havn i seks forskellige bykvarterer – Byens Ø, Bryggen, Siloøen, Skovkvarteret, Havnegadekarréen og Promenadekvarteret. Hvert kvarter, skal have “sin egen karakter og identitet, der tager afsæt i konteksten, de stedspecifikke kvaliteter og mødet med havnen, skoven og de allerede eksisterende kvarterer” – som der står i planen.

De historiske industribygninger i området – der bl.a. omfatter to store siloer, fredede pakhuse og havnebygninger – skal integreres i den nye bydel, som overvejende vil bestå af nybyggeri i forskellige højder fra en til otte etager. 

Fuld miljøvurdering af den nye bydel

Stort set alle afdelinger i EKJ har været involveret med at bidrage til både konkurrenceforslag, bydelsudviklingsplan og senest en kvarterplan for Skovkvarteret – der om alt går vel kan forvente byggeristart i 2027-28.

Især EKJ’s miljøafdeling har været aktiv.

”EKJ har foretaget en fuld miljøvurdering af helhedsplanen for hele området. Det er en stor og spændende opgave, der har taget det meste af 2024, fordi vi skulle vurdere alt fra støj, natur, regnvand og forurenet jord til rekreative arealer, sejlads og muligheder for at udnytte selve havnearealet til forskellige aktiviteter,” siger fagchef Finn Oemig og fortsætter:

”Vi har kigget meget på, hvad de eksisterende virksomheder vil betyde for den nye bydel med hensyn til støj og luftemission. For der gælder jo noget helt andet, når en havn skal forandres til også at være et boligområde. Det er i sagens natur dilemmafyldt, for der skal være plads til både boliger, rekreative områder og den nærliggende industri, som fx er et kraftvarmeværk, en stor busgarage og en emballagefabrik.”

Kompetencer som konstruktion og bæredygtighedscertificering har også været i spil.

”Vi har bidraget med konstruktionsideer til, hvordan siloerne måske kan transformeres til boliger, og med byggeprincipper for 2-3 broer – fx fundering, materialer og konstruktion. Vi har også rådgivet omkring at få DGNB-certificeret hele bydelsområdet med hensyn til bl.a. biodiversitet, genanvendelse af jord, rekreative områder, bygninger, materialer og energiforbrug.”

Regnvand på overfladen

Et andet af EKJ’s fingeraftryk er håndtering af regnvand.

”Vores forslag til løsning for hele bydelen går ud på i stedet for kloakrør i jorden at integrere regnvand på overfladen i form af regnvandsanlæg og rekreative områder – som bl.a. kan være små søer, regnbede, naturlig beplantning og grønne tage. Men udfordringen er, at der på grund af en høj bebyggelsesprocent er en hård ’kamp’ om pladsen, hvilket betyder, at det er lidt svært at få plads til regnvandsanlæg,” siger Finn Oemig og tilføjer:

”I kvarterplanen for Skovkvarteret har vi på nuværende tidspunkt ret præcist projekteret hele regnvandsanlægget, der kommer til at bestå af regnbede, små søer og overfladerender – som vi heldigvis har fået plads til på en god måde.”

Artiklen fortsætter efter billederne.

Ønske om bedre vandkvalitet i havnen

Udover at transformere de bevaringsværdige bygninger ønsker Odense Kommune også en højere vandkvalitet i havnen.

”En bedre vandkvalitet giver flere muligheder for at udvikle vandaktiviteter – som måske på længere sigt også vil omfatte et havnebad,” siger Finn Øemig og forklarer, at den nuværende, dårlige vandkvalitet bl.a. skyldes en lav gennemstrømning og dermed for langsom udskiftning af havnevandet.

”Helhedsplanen vil medvirke til at forbedre vandkvaliteten i havnen. Dels ved at etablere forsinkelse af regnvandet i de enkelte kvarterer, så der ikke sker overløb til spildevandsledninger, dels ved at rense regnvandet via regnbede, inden det udledes i havnen.”

Med en forbedret vandkvalitet vil Odense Indre Havn ifølge Finn Oemig blive endnu mere attraktiv at bo i.

Projektudviklingschef i A. Enggaard Jonas Kirkeby Nielsen formulerer visionen for bydelen således:

”Vi vil ikke blot sikre, at indre havn bliver et af Odenses mest attraktive steder at bo, men samtidig en bydel, som alle odenseanere har lyst til at besøge, gå på opdagelse i, og kan være stolte af.”

Visualiseringer: Vandkunsten

Vidste du, at …

Odense Indre Havn omfatter et stort område med tre havnebassiner og flere mindre havneområder. Nogle områder bærer tydeligt præg af at have været del af en industrialiseret havn, mens andre siden 00’erne er blevet omdannet til boliger, serviceerhverv, butikker, kultur- og fritidsfunktioner.

Læs mere på Odenseindrehavn.dk.

Klimatilpasning kan skabe mere biodiversitet

Klimatilpasning sikrer både mod oversvømmelser og kan skabe nye vådområder som f.eks. regnvandsbassiner, der kan rense og forsinke regnvandet. Vådområderne og den tilstødende vegetation styrker desuden biodiversiteten, da der både vil komme flere planter og dyr til.

Rekreativ regnvandshåndtering

En legeplads i Urbanplanen i København fungerer også som et klimatilpasningsanlæg med øget biodiversitet, som EKJ har været med til at udvikle og projektere.

Hvad er DGNB?

DGNB-certificering omfatter en række kriterier, der samlet vurderer en bygning, en renovering, et byggeri eller et byområde ud fra sociale, miljømæssige og økonomiske parametre – fx biodiversitet, indeklima, miljøfarlig og sundhedsskadelig kemi, CO2-aftryk, sociale forhold og holdbarhed.

Vores forslag til løsning for hele bydelen går ud på i stedet for kloakrør i jorden at integrere regnvand på overfladen i form af regnvandsanlæg og rekreative områder.

Finn Oemig, miljøbiolog og fagchef i EKJ

Bygherre

Samarbejdspartnere

Lokation

Odense

Status

Udviklings- og byggeperiode: Fra 2023

Vores primære ydelser:

Bæredygtighed

DGNB

Geotekniske undersøgelser

Jordundersøgelser

Klimatilpasning

LCA-beregning

Ledningskoordinering

Myndighedskoordinering

Regnvandshåndteringsplaner

Støjberegning

VVM og miljøkonsekvensvurdering