Mærsk skaber med sit nye kontordomicil også en offentlig plads

I foråret 2026 kom konturerne af en ny kontorbygning af Dorte Mandrup til syne ved havnefronten i København. Indtil da havde den været skjult under et gigantisk hvidt telt som en slags kunstværk af kunstneren Christo – der var verdensberømt for at pakke store bygninger ind som fx Rigsdagen i Berlin og Triumfbuen i Paris.

Den 5-etager høje bygning, der står færdig i midten af 2027, er en udvidelse af Mærsks hovedkvarter på Esplanaden og skal give plads til op til 800 medarbejdere ekstra.

Foruden Dorte Mandrup Arkitekter er EKJ med på projektet, der også tæller den mangeårige samarbejdspartner, entreprenørfirmaet Arpe Kjeldsholm. Mærsk udvalgte holdet blandt syv indbudte arkitekt- og entreprenørfirmaer.

Dobbelt facade af glas, natursten og træ

Den nye kontorbygning på 19.000 m² – som nu kun er dækket af et stillads – omfatter kontorer, mødelokaler, showroom, kantine og en kælder på 5.600 m² til teknik, cykler og biler.

De bærende konstruktioner er af limtræ, og etagedækkene af beton.

Facaden er en slags dobbeltfacade. Ydersiden består af store glaspartier og en stålkonstruktion beklædt med søjler af grålige natursten, der matcher områdets historiske facader. Indersiden – vinduesrammer, døre og paneler – er af træ.

Langs mansardtagets tagryg er der etableret ovenlys og solceller. Fire taghaver skal både give medarbejderne et rekreativt pust og dagslys ned gennem bygningens atrier.

Plads til både byggeri og arkæologi

Det store telt – som i byggebranchen kaldes et site cover – dækkede over en byggeplads på mere end 9.000 m². Med sine 40 meter høje spidser var teltet gennem tre år et markant vartegn ved Mærsks eksisterende domicil.

”Da vi etablerede vores site cover, var det det hidtil største af sin slags i Danmark. Bygherren valgte at overdække byggepladsen for at sikre byggeriet mod dårligt vejr og ikke mindst skærme omgivelserne – som bl.a. tæller fremtrædende naboer som Amalienborg og en rekreativ havnekaj – mod støv og støj,” siger projektleder i EKJ Lars. M. Bundgaard.

Før byggeriet kunne gå i gang, skulle den eksisterende bygning på grunden – tidligere ejet af Energistyrelsen – rives ned. Desuden betød udgravningen til kontorbygningens fundament midt i København, at arkæologerne også skulle på banen.

”Der er virkelig foregået mange ting under det site cover! Stort set samtidig med at vi med Nordens største nedrivningsmaskine rev den eksisterende bygning ned, gik arkæologerne rundt og gravede efter fortidens spor, som de samlede ind i big bags, der blev flyttet ud på en plads på Amager. Her kunne de efterfølgende finsortere elementerne, så byggeriet kunne fortsætte,” siger Lars M. Bundgaard og fortæller, at arkæologerne bl.a. er stødt på gamle fundamenter af træ, latriner og sko.

Artiklen fortsætter efter billederne.

1. Det gigantiske site cover, som var det første og største af sin slags i Danmark, var i en del år en slags vartegn ved Mærsks eksisterende domicil ved Amalienborg og havnefronten (foto 1, 2 & 3).
2. Der var god plads til Nordens største nedrivningsmaskine under site coveret (foto 4).
3. Samtidig med byggeriet gik arkæologerne rundt på byggepladsen og gravede efter fortidens spor, som bl.a. omfattede gamle fundamenter af træ, latriner og sko. De små, hvide sedler indikerer fund (foto 5).
4. De bærende konstruktioner af limtræ er pakket ind i plast og krydsfiner for at beskytte dem mod fugt under byggeprocessen (foto 6 & 7).
5. Den inderste del af facaden er af træ. Senere monteres det yderste lag med natursten (foto 8).
6. De tekniske installationer er placeret i en indskudt etage under taget (foto 9).
7. Pavillonen – der bl.a. skal indeholde en cafe – er konstrueret efter samme princip som kontorbygningen: Bærende konstruktioner af limtræ og dæk af beton (foto 10).

Foto: EKJ

En energieffektiv facade

Bygningen, der går efter at blive bæredygtighedscertificeret med DGNB Guld, har en særlig energieffektiv facade.

”Vi har konstrueret en glasfacade, hvor facade, solafskærmning og ventilation arbejder tæt sammen i én løsning. Det sker bl.a. ved automatisk styrede indvendige rullegardiner og et specialdesignet skørt over vinduet, hvor den primære luftudsugning fra rummet sker på begge sider over gardinet,” siger Mikkel Kirkeskov Knudsen, civilingeniør i EKJ med speciale i energi og bæredygtighed. Han fortsætter:

”Herved suges varmen, der opstår ved gardinet ud, inden den ender inde i rummet. I opvarmningssæsonen vil energien fra den forvarmede udsugningsluft udnyttes i varmegenvindingen på ventilationsanlæggene og dermed give besparelse på varmeforbruget.”

Ifølge Mikkel Kirkeskov Knudsen bidrager løsningen for solafskærmning til ”at komme i mål med flere DGNB-point”. Desuden er bygningen tilkoblet HOFOR’s fjernkølings- og fjernvarmesystemer, hvilket også understøtter den samlede DGNB-certificering.

For lidt plads og for meget forurening

Om årsagen til nedrivning af den oprindelige kontorbygning siger Lars M. Bundgaard:

”Den nedrevne bygning havde kun plads til omkring 300 medarbejdere, som ikke kunne imødekomme Mærsks behov. Desuden indeholdt den også en del miljøskadelige stoffer, som ville gøre det svært at renovere den.”

”Ud over at den nye bygning falder arkitektonisk bedre ind i omgivelserne, har den plads til langt flere kontorpladser og giver desuden noget tilbage til byen i form af en nybygget pavillon med cafe, en ny plads ved havnefronten og en ny, grøn passage for gående, der forbinder havneområdet med Amaliegade, hvor den nye bygning ligger. Før fungerede denne passage primært som indkørsel til en parkeringsplads for den oprindelige kontorbygning.”