Fredet palæ bliver til musikhus med brand og akustik i fokus

”EKJ har virkelig skudt papegøjen med Musikhuset København som projekt.”

Ordene bliver sagt med et glimt i øjet af Irene Louring Harder, projektleder, stærkstrømsingeniør og gruppeleder i EKJ. Og den gamle vending er ikke tilfældig.

”Det er en henvisning til, at udtrykket blev brugt af Det Kgl. Kjøbenhavnske Skydeselskab, som holdt til i bygningerne frem til 1949. De skød til måls efter træpapegøjer,” forklarer hun.

I dag er det et helt andet mål, der er i sigtekornet: Et klassicistisk palæ fra 1787 og en tilbygning fra 1896 skal renoveres, restaureres og transformeres til Musikhuset København, et moderne musikhus for akustisk musik.

Når det knap 3.000 m² store musikhus i hjertet af København, tæt på Tivoli, efter planen slår dørene op i 2027, er det bl.a. med fire koncertsale, en cafe og kontorer til musikmiljøet.

Projektet er igangsat af Københavns Kommune med Byggeri København som bygherre. Der er givet en samlet bevilling på ca. 80 mio. kr., hvoraf den filantropiske forening Realdania og Augustinus Fonden har støttet projektet med 15 mio. kr. hver. Foreningen Musikhuset København skal sammen med Kultur- og Fritidsforvaltningen stå for driften.

En bygning med historie og høje ambitioner

For Irene Louring Harder er opgaven særligt interessant.

”Det er et spændende og motiverende projekt. Dels fordi det er en flot bygning med højloftede sale, stuklofter, guldindrammede vægdekorationer, imposante lysekroner, parketgulve og smukke fløjdøre. Dels fordi huset skal komme musik og kulturelskere til gavn.”

Bygningen har i forvejen spillet flere roller i byens kulturliv. Fra 1956 til 2015 husede den Københavns Bymuseum, og i perioden 2021-24 afviklede Foreningen Musikhuset København koncerter i rammerne. Den fysiske renovering gik i gang i slutningen af 2025.

Fredning sætter rammerne

At omdanne historiske sale til moderne koncertsteder kræver dog, at der tænkes kreativt. Hele ejendommen er fredet, og det begrænser, hvad man kan ændre.

”Alle ændringer skal godkendes af Slots- og Kulturstyrelsen, og overordnet har det æstetiske udtryk altid højeste prioritet – men ikke på bekostning af brandkrav. Det betyder, at vi ikke bare kan isolere og ventilere, som vi ellers ville gøre, hvis bygningen ikke var fredet,” siger Irene Louring Harder.

Brandkrav uden at ændre udtrykket

Særligt to områder fylder i arbejdet: Brand og akustik.

Brandkrav kan være svære at få til at gå op med originale detaljer – bl.a. døre.

”Vi kan for eksempel ikke bare brandsikre dørene på en måde, der ændrer udtrykket. Men vi kigger på løsninger, hvor der nogle steder kan etableres kopidøre. Og vi kan tænke i smarte flugtveje – fx ved at sætte en maksimumgrænse for, hvor mange der må være i de enkelte koncertsale, selvom der er plads til flere,” siger hun.

Artiklen fortsætter efter billederne.

BILLEDTEKST: Renoveringen af Musikhuet København gik i gang ultimo 2025. Når det står færdigt  i 2027 er det med fire koncertsale, der bl.a. omfatter Kongesalen på 74 m²  (som ses på foto 3 og 4) og Festsalen på 220 m² (se foto 2). Projektleder Irene L. Harder ses på foto 4. Fotos: Foreningen Musikhuset København, Charlotte Dahl og EKJ

Lyd mellem sale og fra byen

Samtidig skal musikhuset fungere i praksis, som betyder, at der skal kunne være koncerter i flere sale på samme tid uden lydlækage.

”Der er krav til akustikken mellem koncertsalene, og det kan være en udfordring med de gamle konstruktioner og døre. Hvis ikke huset var fredet, kunne vi bare etablere tykkere vægge af gips eller beton. Jo tungere en væg er, jo bedre kan den optage lyd,” siger Irene Louring Harder og fortsætter:

”I stedet arbejder vi med en række greb, som kan integreres mere skånsomt – bl.a. akustiklister under udvalgte døre og gardiner.”

God akustik handler dog ikke kun om indbyrdes lyd mellem sale. Musikhuset skal også både skærme naboer mod støj og beskytte koncerterne mod byens lydkulisse.

”Vi udskifter en del af vinduerne med nogle, der er ekstra lydtætte og samtidig kan fungere som isolering. På grund af fredningen kan vi nemlig ikke etablere moderne isolering på klimaskærm og vægge,” siger hun.

Black Box med friere rammer

De historiske palæsale bliver ikke de eneste koncertmuligheder. I sidebygningen etableres en Black Box.

”Det er et fleksibelt rum inden i rummet, hvor der før var udstillingslokale. Vores Black Box er et firkantet, sortmalet rum på 117 m² med skinner til lys og andre nødvendige tekniske installationer som fx audio- og videoudstyr. Det gør det muligt at ændre opstilling fra gang til gang – og også præsentere elektrisk musik,” siger Irene Louring Harder.

Netop fordi Black Box ligger i sidebygningen, er der ifølge Harder lidt friere hænder i forhold til fredningsbegrænsninger.

Ingen ventilation i koncertsalene

Ventilationen bliver et kapitel for sig.

”På grund af fredning kan vi kun etablere ventilation i kontorerne og i Black Box i sidebygningen. Derfor må publikum leve med en eventuel indelukkethed i den korte tid, koncerter varer, og nøjes med den ventilation, man kan få ved at åbne vinduer i pauserne,” siger Irene Louder Harder og tilføjer:

”Men det matcher fint ønsket fra brugerne om, at salenes helt særlige akustik dermed bevares.”

Teknikken gemmes væk i en tjenergang

Et moderne musikhus stiller store krav til lyd, lys og el, og derfor skal en stor del af installationerne omlægges og opdateres.

”Uden at gå på kompromis med æstetikken kan vi få plads til meget af elektronikken og teknikken i en smal tjenergang, som serveringspersonalet brugte, når der blev holdt fester i de store selskabslokaler – som fremover skal fungere som koncertsale,” siger hun.

Også bygningens ydre skal sættes i stand.

”Ud over at udskifte vinduer og etablere flere tagvinduer i sidebygningen for at forbedre dagslysindfaldet udskifter vi også flere af de sortglaserede tagsten.”

Brugerengagement giver ekstra energi

For Irene Louring Harder er det en blanding af udfordring og inspiration at skulle ”sno sig og være kreativ” for at få brand, ventilation, el og installationer til at fungere i de fredede rammer. Men noget har især gjort indtryk: Samarbejdet med brugerne – som er Foreningen Musikhuset København.

”Det er sjovt at være med i et projekt med så meget brugerengagement – at arbejde med folk, der går op i musik og ser projektet som deres hjertesag. De spørger ikke kun: ‘Hvad koster det?’ eller siger: ‘Det må vi spare væk’, som bygherrer ofte gør.”

Og det er netop den kombination, der gør projektet særligt, mener hun:

”Det betyder meget, at det er en smuk bygning, og at engagerede mennesker vil skabe værdi for mange.”

Læs også artikel i Licitationen: ‘Fra bymuseum til musikhus: Usynlig teknik spiller førsteviolin i historisk forvandling‘ (NB! Kræver login)