”Det var ikke umiddelbart planen at udvikle et biologilokale 1:1 lige uden for klasselokalet. Men det er faktisk det, vi har fået som en ekstra gevinst i vores projekt med at beskytte padder og fremme biodiversitet.”
Det siger Finn Oemig, miljøbiolog og fagchef i EKJ Rådgivende Ingeniører, som har været involveret i flere bygge- og klimatilpasningsprojekter i Urbanplanen på Amager i København, som bl.a. omfatter et boligbyggeri, en skole og flere nye institutioner.
Han forsætter:
”Naturen er bare fantastisk. Allerede sidste forår vrimlede det med frøer og tudser. Vi havde slet ikke regnet med så positivt et resultat. Men naturen kommer af sig selv, hvis vi lader den gøre det. Og vi behøver ikke at plante særlige arter, da de indvandrer naturligt. For eksempel tangrør, siv, engkappeleje og dunhammer.”
Legeplads med flere funktioner
Udover byggeri af to nye institutioner og boliger med butikker, ombygning af en idrætshal og forbedring af infrastrukturen omfattede projektet også klimasikring af et område på ca. 15.000 m2 bl.a. i form af nye vandelementer, en klimavej og overfladeløsninger for regnvand. EKJ har været med hele vejen i udviklingen af Urbanplanen. Læs om ydelserne nederst på denne side.
Projektet med klimasikring blev fulgt op af en ekstrabevilling fra Københavns Kommune.
”Københavns Kommune henvendte sig til EKJ og spurgte, om det var muligt at indbygge biodiversitet og klimatilpasning i et legepladsprojekt, som man havde bevilget ekstra. Københavns Kommune ønsker nemlig at styrke biodiversiteten og har både en strategi og en særlig pulje for biodiversitet (den er dog lukket p.t., red.),” siger Finn Oemig og tilføjer:
”Et vigtigt mål var at beskytte de padder, der holdt til i området omkring en eksisterende, mindre sø.”
Sø og LAR-render hindrer kloakoverløb
Ifølge Finn Oemig gik noget af klimasikringen ud på at hive kloakrørene op af jorden og etablere lokal afledning af regnvand i form af LAR-render.
”Ved at ændre regnvandsafledning fra kloakrør under jorden til overfladeafvanding i åbne vandrender fik vi en sø, der var tre gange større end den oprindelige sø. Sammen med LAR-renderne har vi nu både fjernet risiko for overløb og dermed oversvømmelser med farligt kloakvand og sikret, at området kan klare en 100-års hændelse, som svarer til, at der kommer 120 mm regn inden for 24 timer.”
Legepladsen indgår som en integreret del af klimasikringen.
”Legepladsen er udformet sådan, at nogle af legeredskaberne – bl.a. i form af broer, bænketrapper og træstammer – er placeret over eller langs med LAR-renderne og den udvidede sø. Træstammerne kan både fungere som paddeskjul, vinterhi og bænke. Og broerne giver mulighed for, at børnene kan se ned på det biologiske liv,” siger Finn Oemig.
”Nede ved søen – længst væk fra skolen og de nybyggede institutioner – hvor der er mest ro og fred, har vi placeret forskellige dynger af sten, som frøer elsker at sidde på om sommeren.”
Biologiundervisning i praksis
Som biolog har Finn Oemig hjulpet med input til praktisk biologiundervisning for alle klassetrin på den lokale folkeskole Dyvekeskolen.
”Takket være Københavns Kommunes ekstra pulje til at fremme biodiversitet har vi fået biologiundervisning lige uden for døren. Jeg har i den forbindelse hjulpet med nogle forslag og skabeloner for, hvad eleverne kan gå ud og lære: ’Hvad er et paddeskjul? Hvornår forvandler haletudser sig til frøer? Hvad er vekselvarme – og hvordan er deres livscyklus?’.”
Finn Oemig glæder sig over symbiosen mellem legeplads, klimasikring og biodiversitet.
”Søen er tredoblet i størrelse og har fået en masse nyt liv ud over det forventede. Helt ’gratis’. Så det er bare om at komme i gang med at tænke i multifunktioner, multiløsninger og biodiversitet.”
Læs også indlæg af Finn Oemig om biodiversitet-projektet i Byrummonitor.dk.
Foto: Charlotte Dahl