Selvom der står ’bygningskonstruktør’ på visitkortet, føler Peter Bjarne Jensen fra EKJ’s konstruktionsafdeling sig ofte som en detektiv.

”Når man renoverer en fredet bygning, handler det om at føre den tilbage til sin oprindelige stand. Det kræver tålmodighed og research for at finde gamle tegninger, beskrivelser og materialer. Man skal kende bygningens historie for at kunne genskabe den rigtigt,” fortæller han.

Da Peter gik i gang med projekteringen af Den Hvide Kødby, ledte han længe efter dokumentation, som ikke længere fandtes i kommunens arkiver.

”Jeg var så heldig at finde en pensioneret arkitekt, der i dag er 92 år. Han havde i en årrække arbejdet sammen med Københavns Kommune og lå inde med både viden og originalt arkivmateriale. Det sparede mig for mange timers detektivarbejde.”

Peter Bjarne Jensen har været projekt- og projekteringsleder på renoveringen af Den Hvide Kødby, hvor første etape snart står færdig. Projektet har optaget det meste af hans tid de seneste tre år – stort set lige så længe, som han har været ansat i EKJ.

Snart begynder anden og sidste etape af renoveringen af den 10.500 m² store Kødby. Arbejdet omfatter restaurering og udskiftning af tag, facader og vinduer.

Fascineret af bygningers oprindelige stil

Peter har arbejdet i byggebranchen i mange år, men det er de fredede og bevaringsværdige bygninger, der ligger hans hjerte nærmest.

”Jeg er fascineret af at føre bygninger tilbage til deres oprindelige stil. Det er en særlig tilfredsstillelse at se de tanker, man har gjort sig, blive ført ud i livet – når alt pludselig spiller sammen.”

Når reglementet må vige for æstetikken

At arbejde med fredede bygninger er en særlig disciplin. Processen tager længere tid, fordi Slots- og Kulturstyrelsen skal godkende projektet, før man må begynde at bygge.

”En fredet bygning skal godkendes af staten, mens en bevaringsværdig kun kræver kommunal godkendelse. Begge projekter skal derefter igennem almindelig byggesagsbehandling,” forklarer Peter.

Bygningsreglementet gælder heller ikke for fredede bygninger – bortset fra brandkrav.

”Det æstetiske er i højsædet, og man har frie hænder, så længe man fører bygningen tilbage til dens oprindelige udtryk.”

Han synes dog, der er et dilemma i, at energikravene ikke gælder.

”Det er ærgerligt, for isolering og energiforbedringer kunne forlænge bygningens levetid. Æstetik og bæredygtighed burde kunne mødes.”

Ja til sikkerhedsline, nej til dilatationsfuger

I Den Hvide Kødby lykkedes det at finde en løsning, der tog hensyn til både bygningens udtryk og nutidens krav til sikkerhed.

”Vi har fået etableret en diskret stålwire på gavlene, så man fremover kan hægte en sikkerhedsline på og arbejde trygt på tagene.”

En anden ændring var dog ikke mulig.

”Kødbyens omkring 30 bygninger er hver især støbt som én stor betonklods, og med årene er der kommet revner på grund af vibrationer og temperatursvingninger. Vi var i dialog med Slots- og Kulturstyrelsen om at etablere dilatationsfuger, som kunne gøre konstruktionerne mere fleksible. Men da det ville medføre ændringer i de oprindelige konstruktioner, afviste Styrelsen på forhånd den mulighed.”

Fredningsprojekt i mindre skala: Blindeinstituttet

Ikke alle fredningsprojekter er lige omfattende – fx Blindeinstituttet på Østerbro, som Peter for nylig har afsluttet.

”Det er en bygning fra 1879, hvor det handlede om indvendig renovering – maling, belysning, lofter og gulve – samt etablering af et hygiejnekøkken. Da bygningen allerede var godkendt som daginstitution, var der ikke særlige krave til materialer, og vi kunne opgradere uden at ændre på konstruktionerne.”

Japansk billedkryds og børnebørn som frirum

Efter en arbejdsdag fyldt med detaljer, tegninger og myndighedskrav kobler Peter af med japanske billedkryds – og ikke mindst sine børnebørn.

”Jeg er så heldig, at nogle af mine børnebørn bor tæt på. Det giver mulighed for at se en tegnefilm sammen, lege med biler eller togbane. Det er den perfekte måde at lukke ned for arbejdsdagen på.”