CSR og bæredygtighed

CORPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY

CSR – Corporate Social Responsibility
Hos EKJ bestræber vi os på at være åbne og troværdige og opretholde en høj etisk forretningsskik, da det er grundlæggende for vores værdier og adfærd. Vi tilstræber altid at udføre uvildig rådgivning og overholde de etiske retningslinjer for god rådgivning. Vi tager vores klima- og miljøansvar alvorligt, både når det gælder vores ydelser, men også under driften af vores egen virksomhed.

Vi tilsigter at give vores medarbejdere de bedst mulige vilkår, og ved ansættelser er det alene ansøgerens kompetencer, som er afgørende for beslutning om ansættelse. Hverken køn, alder eller etnisk baggrund kan have indflydelse på beslutningen. EKJ løfter sin del af ansvaret for at sikre, at studerende kan få den praktik, som kræves på deres respektive studier, ved hvert år at tilbyde praktikpladser.

CSR Corporate Social Responsibility

Bæredygtighed

EKJ har i mange år arbejdet med at integrere hensyn til miljø og bæredygtighed i firmaets projekteringsydelser. EKJ har deltaget i gennemførelse af flere byggerier med krav om energiklasse 2015/2020 eller krav om certificering som DGNB. På flere af disse projekter har EKJ varetaget bæredygtighedsledelsen.

Siden 2010 har EKJ taget aktiv del i udviklingen af den danske tilpasning af DGNB, som er en bæredygtig certificering af bygninger, der vægter miljø, økonomi og sociale forhold ligeværdigt. EKJ yder bæredygtighedsrådgivning, DGNB-screening og assistance til certificering af bygninger.

EKJ er endvidere certificeret inden for miljøledelse iht. ISO 14001, og har siden 2009 været certificeret som energimærkningsfirma efter ISO 9001:2008-standard.

Miljøregnskab

EKJ er ikke underlagt pligt til at udarbejde Grønt Regnskab, men det er alligevel besluttet at udarbejde et miljøregnskab for at kunne oplyse EKJs kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere om firmaets miljøpåvirkninger og medarbejdernes trivsel.