marts 21 2025 0Comment
Mikkel Kirkeskov Knudsen med sit DGNB-konsulent-diplom i hånden

Mikkel er endnu en dygtig DGNB-auditor hos EKJ

Mikkel er endnu en dygtig DGNB-auditor hos EKJ

Civilingeniør Mikkel Kirkeskov Knudsen er blevet certificeret som DGNB-auditor som en del af EKJ’s løbende kompetenceudvikling.

Civilingeniør Mikkel Kirkeskov Knudsen kan nu officielt kalde sig certificeret DGNB-auditor.

Mikkel har flere DGNB-projekter i bagagen, men har nu gennemført sit første projekt fra start til slut – nemlig transformationen af Falcks tidligere hovedkvarter i København til det stilfulde luksus-hostel Next House Copenhagen.

Mikkel er glad for at have auditordiplomet i hus efter at have arbejdet med bæredygtighed og DGNB-projekter i en årrække:

”Jeg ser frem til at dele min viden med mine kollegaer og vejlede EKJ’s samarbejdspartnere og kunder i DGNB-metodikken. Jeg har arbejdet med DGNB-certificeringsprojekter i længere tid, og DGNB-auditoreksamen tog udgangspunkt i certificeringsprocessen af transformationen af Falcks tidligere hovedkvarter i København til det stilfulde luksus-hostel Next House Copenhagen. Projektet er netop blevet tildelt DGNB Guld med Diamant – så det er et fornemt projekt at få auditordiplomet på,” fortæller Mikkel.

Som DGNB-auditor spiller Mikkel en central rolle i arbejdet med at fremme bæredygtighed i byggeri. Han er specialiseret i at dokumentere og kvalitetssikre DGNB-certificerede projekter og arbejde for, at bygninger designes og opføres efter de højeste bæredygtighedsstandarder.

Derudover er Mikkel certificeret Svanemærket-konsulent, der giver ham en bred faglig forståelse af bæredygtighed i byggeriet.

Bæredygtige løsninger indgår naturligt i projekterne
EKJ har mange specialister, der kombinerer bæredygtighed med andre fagligheder. Det betyder, at rådgiverne integrerer de bæredygtige løsninger naturligt i projekterne for at sikre den bedste løsning både teknisk og miljømæssigt.

EKJ har flere DGNB-konsulenter og auditorer, der arbejder med byggerier under DGNB-certificering.