februar 09 2026 0Comment
Kolonihavehus set på afstand i et efterårslandskab med hejst dannebrogsflag.

Rådgivning ved kloakering af kolonihaver kommer godt igen

Kravet om kloakering knytter sig til EU’s vandrammedirektiv, hvilket fx kan ske ved at reducere udledningen af spildevand fra ukloakerede områder – som bl.a. findes i visse haveforeninger. Foto: Pixabay/Bente Jønsson

Rådgivning ved kloakering af kolonihaver kommer godt igen

Mange kommuner har sat frist i 2028 for kloakering af kolonihaver med overnatning. Hvis foreningen selv har ansvar for de fælles ledninger, er det godt at koble en ingeniørrådgiver på, som bl.a. kan hjælpe med anlægsbudget, projektering, udbud og tilladelser. Hermed får man den mest optimale løsning, siger en EKJ-rådgiver.

“Vi sørger simpelthen for, at det bliver et ordentligt kloakeringsprojekt til en fair pris.”

Sådan svarer diplomingeniør i EKJ Kasper Dalsten på spørgsmålet om, hvad en kolonihaveforening kan få ud af at koble en ingeniørrådgiver på, når området skal kloakeres.

Spørgsmålet er aktuelt for de kolonihaver med overnatning, der endnu ikke er kloakeret. Flere kommuner har nemlig sat en frist i 2028.

Rådgivning for de fælles områder

Ifølge Kasper Dalsten omfatter rådgivningen som regel de fælles områder i kolonihaveforeningen.

“Forsyningen lægger typisk kloakstik frem til skellet for det samlede kolonihaveområde. Herefter er det op til kolonihaveforeningen selv at etablere kloakledninger på de fælles stier og ind til hver have. Det er ved anlæggelsen af de fælles kloakledninger, at man kan bruge os som rådgiver,” siger Kasper Dalsten og fortsætter:

“Når entreprenøren har ført den fælles hovedledning en meter ind i haven, skal den enkelte havelejer selv sørge for at få ført stikledninger videre ind i huset, så spildevandet fra toilet, bad og køkken kan blive ført ud i den fælles hovedledning og videre hen til rensningsanlægget. Her kan man med fordel fortsætte samarbejdet med den samme entreprenør.”

Krav om kloakering skyldes EU-regler

Kravet om kloakering knytter sig til EU’s vandrammedirektiv. Det betyder bl.a., at kommunerne skal udarbejde spildevandsplaner, der beskriver, hvordan de vil sikre god tilstand i vandløb, søer og kystvande. Det kan for eksempel ske ved at reducere udledningen af spildevand fra ukloakerede områder.

Hvad hjælper en ingeniørrådgiver med?

Om fordelene ved at koble en ingeniørrådgiver på siger Kasper Dalsten:

“Først og fremmest sørger vi for, at anlægget får den helt rette dimensionering og styrer løbende byggeprocessen – hvilket giver en vis sikkerhed for, at budgettet ikke pludselig løber løbsk. Mere konkret hjælper vi bl.a. med tegning, projektering, udbudsmateriale og valg af entreprenør samt alt det formelle myndighedsarbejde – som fx at få godkendt tegninger, få tilladelser til både at grave og få tilsluttet anlægget til den offentlige spildevandsledning.”

For at få mest muligt ud af samarbejdet opfordrer han haveforeningen til at udpege en fast kontaktperson.

“Det gør arbejdet lettere for alle parter, hvis vi har kontakt med en person i foreningen – fx fra bestyrelsen eller et særligt kloakudvalg – som kan koordinere og formidle viden,” siger han og nævner praktiske forhold som placering af skurvogn og kendskab til eksisterende forsyningsledninger i området.

Udnyt terrænet for at få de bedste løsninger

Selve terrænet kan have indflydelse på både pris og drift.

“For at få spildevandet til at løbe med et tilstrækkeligt fald, så det ikke ligger stille, hober sig op i ledningerne og skaber propper, handler det om at udnytte terrænets koter. Hvis terrænet er for fladt, eller hvis området ligger lavere end kloakken i vejen, kan det blive nødvendigt at etablere pumper. Det vil typisk fordyre projektet med omkring 5 %,” siger Kasper Dalsten.

Regnvand må ikke komme i spildevandskloakken

Kasper Dalsten understreger, at kloakering i haveforeningerne kun handler om spildevand fra huset.

“Regnvand på taget og fra haven må ikke komme i kloakken, men skal opsamles separat af den enkelte husstand fx via faskiner og regnvandsbeholdere til nedsivning i jorden.”

Læs også om EKJ’s kloakering af kolonihaveforeningen Hf Dan i Valby.

Mens forsyningen, typisk lægger kloakstik frem til skellet for det samlede kolonihaveområde, er det ofte op til kolonihaveforeningen selv at etablere kloakledninger på de fælles stier og ind til hver have. Diplomingeniør i EKJ Kasper Dalsten (foto 1) har været ingeniørrådgiver på flere kloakeringsprojekter i haveforeninger – bl.a. i HF Dan (se tegning af anlæg på foto 2). Foto: EKJ

3 gode råd om kloakering i kolonihaver

  1. Ingeniørrådgivning: Ved at vælge rådgivning fra en ingeniør kan haveforeningen undgå at få en mangelfuld eller overdimensioneret (og dermed for dyr) løsning. Desuden bliver man holdt i hånden bl.a. mht. myndighedstilladelser, udbud til entreprenører, projektstyring og tilsyn.
  2. Kontaktperson: Haveforeningen skal vælge en kontaktperson (fra bestyrelsen eller et særlig kloakudvalg), der er ansvarlig for kommunikation med både den rådgivende ingeniør og entreprenøren. Personen skal kunne hjælpe med viden om, hvor på området, der er nedlagt ledninger til strøm, vand og telekommunikation.
  3. Kommunikation til haveforeningen: Det er vigtigt med klar kommunikation til alle beboere under hele processen med kloakering, der godt kan tage 4-5 måneder. De skal vide, hvornår hvad sker, og især hvad de selv har ansvar for – fx at de i samarbejde med en autoriseret kloakmester selv skal sørge for etablering og tilslutning af kloak fra haveskel ind i huset

Hvad omfatter ingeniørrådgivning til kolonihaver?

Da kloakering er teknisk, juridisk og økonomisk komplekst, er det en fordel for en haveforening uden kloakker at hyre en ingeniørrådgiver som EKJ, der bl.a. kan hjælpe med:

  1. Udarbejdelse af budgetoverslag af anlægsudgifter og driftsomkostninger.
  2. Udarbejdelse af projekt med tekniske tegninger og dimensionering (som også opfylder kommunens spildevandsplan og lovkrav).
  3. Myndighedsarbejde: Diverse ansøgninger og tilladelser (fx hos kommunen).
  4. Udarbejdelse af udbudsmateriale, indhente tilbud fra autoriserede kloakmestre/entreprenører og efterfølgende udvælge en entreprenør.
  5. Koordinere arbejdet med entreprenøren, så tidsplan og budget overholdes.
  6. Løbende tilsyn.
  7. Aflevering

Vidste du at…

Udgifterne for den enkelte kolonihavelejer afhænger af foreningens økonomi, evt. lån og de lokale, fysiske forhold. Men en årlig lejeforhøjelse på mellem 3.000 og 9.000 kr. for anlægget samt et engangsbeløb for individuel tilslutning til kloakken på mellem 5.000 kr. og 30.000 kr. er umiddelbart realistiske bud. Dertil skal kolonihavelejerne også betale vandafledningsafgift, som kan ligge på 50-100 kr. pr. m3 (pr. 1.000 liter) inkl. moms.

Kilde: Diverse haveforeninger og kommuner