Debat: Vi skal blive endnu bedre til at tænke i multifunktioner og multiløsninger

En legeplads i Urbanplanen i København er et godt eksempel på en multiløsning. Udover at indgå i et klimatilpasningsanlæg styrker legepladsen også biodiversitet og er et udendørs ’biologilokale’. Det siger miljøbiolog og fagchef i EKJ Finn Oemig i et debatindlæg i Byrummonitor.

”Det var ikke umiddelbart planen at udvikle et biologilokale 1:1 lige uden for klasselokalet. Men det er faktisk det, vi har fået som en ekstra gevinst i et af de bygge- og klimatilpasningsprojekter i Urbanplanen på Amager i København, som EKJ har været involveret i.”

Det siger miljøbiolog og fagchef i EKJ Rådgivende Ingeniører Finn Oemig i et debatindlæg i Byrummonitor.

Han fortæller, at projektet var en ekstrabevilling fra Københavns Kommune, der gik ud på at etablere ”en æstetisk legeplads, som kunne understøtte børnenes kreativitet og legeoplevelse”.

”Samtidig skulle der integreres tiltag, der kunne fremme biodiversiteten, og som havde fokus på at beskytte de padder, der holder til i den nærliggende sø,” siger han.

Sø og LAR-render hindrer kloakoverløb

Noget af klimasikringen gik ud på at hive kloakrørene op af jorden og etablere lokal afledning af regnvand i form af LAR-render.

”Ved at ændre regnvandsafledning fra kloakrør under jorden til overfladeafvanding i åbne vandrender fik vi en sø, der var tre gange større end den oprindelige sø. Sammen med LAR-renderne har vi nu både fjernet risiko for overløb og dermed oversvømmelser med farligt kloakvand og sikret, at området kan klare en 100-års hændelse.”

Legepladsen, der indgår som en integreret del af klimasikringen, er udformet sådan, at nogle af legeredskaberne – bl.a. broer, bænketrapper og træstammer – er placeret over eller langs med LAR-renderne og den udvidede sø.

”Træstammerne kan både fungere som paddeskjul, vinterhi og bænke. Og broerne giver mulighed for, at børnene kan se ned på det biologiske liv,” siger Finn Oemig og tilføjer:

“Naturen ér bare fantastisk. For allerede sidste forår vrimlede det med frøer og tudser. Det var vi meget overraskede over. Men naturen kommer af sig selv, hvis vi lader den gøre det.”

Biologiundervisning i praksis

Ifølge Finn Oemig har projektet også medført et udendørs ’biologilokale’.

”Jeg har som biolog hjulpet skolen med nogle forslag og skabeloner til, hvad eleverne kan gå ud og lære: F.eks. ’Hvad er et paddeskjul? Hvornår forvandler haletudser sig til frøer? Hvad er vekselvarme ? Og hvordan er deres livscyklus?’”, siger han i debatindlægget, som, han håber, ”kan være med til at inspirere andre til at lave lignende projekter”.

Læs hele Finn Oemigs indlæg om biodiversitet-projektet i Byrummonitor.dk.

Foto: Charlotte Dahl