Praktikforløb i EKJ

Praktikforløb i EKJ

Projektledelse; Praktikforløb i EKJ

Hos EKJ har du mulighed for at komme i praktik som en del af din videregående uddannelse.

Som praktikant hos EKJ får du en praktikplads fuld af udfordringer. Du kommer i selskab med engagerede medarbejdere i en rådgivervirksomhed, der bygger på service, troværdighed og kompetence. Vi tilbyder en alsidig praktikperiode med fagligt såvel som personligt udfordrende arbejdsopgaver.

Vi tilrettelægger dit praktikforløb i tæt samarbejde med dig  – med afsæt i dine ønsker og vores behov.

Gennem dit praktikforløb kommer du til at indgå i et stærkt fagligt og socialt fællesskab, og som en naturlig del af vores faste teams. Som praktikant vil du få afprøvet dine kompetencer på virkelige projekter, og få et indtryk af, hvad det vil sige at arbejde som rådgivende ingeniør.

Vi ansætter løbende praktikanter så send os gerne en kort ansøgning vedlagt dine eksamenspapirer. Fortæl i din ansøgning, hvorfor du gerne vil i praktik hos EKJ, samt inden for hvilket område af ingeniørfaget, du kunne tænke dig at arbejde med.

Se ledige stillinger her

Du kan sende din ansøgning nedenfor:

Historier fra vores praktikanter

Praktikforløb i EKJ

SØREN MUNKHOLM

Vi har haft fornøjelsen af at have Søren som praktikant i vores konstruktionsafdeling. Søren er gået til opgaverne med stor interesse og entusiasme. Efter sit praktikforløb skal Søren tilbage til studierne på DTU, hvor han skal færdiggøre sin uddannelse som konstruktionsingeniør. Vi har spurgt Søren, hvilke tre ting han vil fremhæve ved sit praktikforløb hos EKJ.

1. Min praktikperiode hos EKJ har været præget af lærdom, selvudvikling og masser af nye bekendtskaber. Fra første dag har jeg fået tildelt egne projekter, der har været med til at udvikle mine faglig og personlige kompetencer. Derved har jeg virkelig haft mulighed for at føle, hvad det vil sige, at arbejde som rådgivende konstruktionsingeniør.

2. En af de ting der har betydet meget for mig er, at jeg har haft et godt team til hjælpe mig. Jeg har til hver en tid fået den nødvendige støtte, som har været godt i udfordrende situationer. Min modtagelse hos EKJ har derfor været rigtig god, og jeg har fra første dag følt mig som den del af firmaet.

3. I praktikforløbet har jeg primært beskæftiget mig med renoveringsopgaver, hvilket der med min baggrund som tømrer har bundet teori og praksis utrolig godt sammen. Jeg har derved erhvervet mig mange nye erfaringer, og er blevet bekræftet i, at rådgivervejen har været det helt rigtig valg for mig.

Praktikforløb i EKJ

YASMIN TÜRKYILMAZ

De sidste tre måneder har Yasmin, som praktikant, løftet opgaven som bygningskonstruktør i EKJ’s konstruktionsafdeling. Det har været en fornøjelse at have Yasmin i huset, hvor vi har oplevet hendes
store engagement og gå-på-mod, til de opgaver vi har stillet hende. Vi har spurgt Yasmin, hvilke tre ting hun specielt vil fremhæve ved sit praktikforløb hos EKJ.

1. Inden jeg startede mit praktikforløb hos EKJ, havde jeg en klar idé om, at arbejdet ville indebære en del kontorarbejde. Heldigvis blev min forestilling ikke til virkelighed. Jeg har oplevet en stor variation i mit arbejde, lige fra deltagelse på kundemøder, udarbejdelse af udbudsmaterialer, køre betonprøver til miljøanalyse og besøg på byggepladser.

2. Praktikken hos EKJ har i høj grad udviklet mig rent fagligt. De mange forskellige arbejdsopgaver har givet mig et stort indblik i, hvad det vil sige at arbejde i en rådgivende ingeniørvirksomhed.

3. Praktikforløbet har endvidere gjort, at jeg nu er afklaret i forhold til, hvad jeg vil efter endt uddannelse – nemlig at sidde som bygningskonstruktør hos en rådgivende virksomhed.

Praktikforløb i EKJ

JASPER COTTO HANSEN

Jasper har de seneste tre måneder været praktikant i EKJ’s Konstruktionsafdeling. Hos EKJ lægger vi stor vægt på at kunne inspirere vores praktikanter og give dem et lærerigt og udfordrende praktikforløb.
Når Jasper afslutter sin praktik hos EKJ, skal han tilbage til DTU for at færdiggøre sin uddannelse som diplomingeniør inden for byggeri og infrastruktur. Vi har spurgt Jasper, hvilke tre ting han vil vil fremhæve ved sit praktikforløb hos EKJ.

1. Som praktikant i EKJs konstruktionsafdeling er jeg blevet udfordret på et højt og alsidigt niveau. Jeg har arbejdet med projektering af både større- og mindre konstruktioner, og har i den forbindelse styrket mine færdigheder inden for bl.a. statik og FE-programmer.

2. I EKJ er mit arbejde blevet mødt i øjenhøjde, og jeg har fået lov til at udføre vanskelige opgaver under kyndig vejledning. Det er rart at mærke, at man er en del af produktionen, og ikke får ”ligegyldige opgaver” som praktikant.

3. Selvom jeg har siddet som rådgiver, har jeg ikke siddet bag en skærm hver dag. Jeg har været ude (alene og med vejleder) på besigtigelser. Dette har givet mig en bedre forståelse for, hvordan man skal indtænke de udførende folk i de opgaver, man projekterersom rådgiver.