Erfaren miljørådgivning, der skaber trygge og bæredygtige projekter
I EKJ’s tværfaglige forretningsområde ’Miljø, Vej og Klima’ har vi i mere end 40 år leveret miljørådgivning til både små og store projekter. Den lange erfaring betyder, at vi kan hjælpe dig sikkert gennem hele processen – fra de første miljøundersøgelser til den endelige myndighedshåndtering.
Vores ekspertise spænder bredt fra jord- og grundvandsforurening, miljøtilsyn, ressourcekortlægning og klimatilpasning til miljøsanering af byggematerialer, arbejdsmiljø på byggepladsen og miljøledelse. Du får et team, der både kan tænke strategisk og løse de praktiske, komplekse opgaver på pladsen.
Vejprojekter, afvanding og klimatilpasning
Vi rådgiver også inden for vejprojektering, afvanding og LAR-løsninger. EKJ har bl.a. bidraget til genopretning af veje i Københavns Kommune, omlægninger på DTU i forbindelse med letbanen samt dimensionering af afvanding og belægninger ved Mozarts Plads og den nye metrostation.
Fra gasværksgrunde til fremtidens bydele
Historisk har EKJ haft en central rolle i nogle af landets mest udfordrende miljøopgaver. Vi fik bl.a. renset de stærkt forurenede grunde under Sundby -, Østre – og Valby Gasværk – og siden har vi løst miljøopgaver for projekter som Frihedsmuseet, Statens Naturhistoriske Museum, Botilbuddet Granvej og Urbanplanens kombinerede legeplads og klimatilpasningsanlæg.
Vi har også kortlagt ressourcer til genbrug på projektet Jagtvej 169B, så byggematerialer fra et gammelt bryghus kunne genanvendes og videresælges inden nedrivning.
På Metro Cityringen bidrog EKJ både til håndtering af miljømyndighedskrav og til trafikomlægninger og godkendelser. Og i udviklingen af den nye bydel i Odense Indre Havn har vi gennemført en fuld miljøvurdering af helhedsplanen for hele byområdet.
Bæredygtighed i praksis
Bæredygtighed er en integreret del af al vores rådgivning – fra klimatilpasning og kystbeskyttelse til LCA/LCC-analyser, miljøregnskaber og DGNB-certificering. Vi hjælper dig med at træffe de rigtige beslutninger, så projektet både er robust i dag og lever op til fremtidens krav.

Miljøtekniker Carsten Neuman i EKJ’s miljøbil, som han bruger til at transportere prøvetagningsudstyr og materialer til at udtage jord-, vand- og bygningsprøver til kemisk analyse. Foto: Charlotte Dahl.
Erfarne teams og solid projektledelse
Uanset projektets størrelse får du et dedikeret og erfarent team, der kombinerer faglig styrke med en tværfaglig tilgang. Vores medarbejdere er vant til at føre tilsyn, håndtere miljøforhold på byggepladser og skabe sammenhæng mellem mange aktører.
God kommunikation og stærk projektledelse er afgørende for et smidigt forløb. Derfor prioriterer vi dialogen med både myndigheder og entreprenører højt. Vi håndterer udfordringer, når de opstår, og vi deler erfaringer på tværs af projekter, så du får en løsning, der er både velkoordineret og værdiskabende.
