Boliger

EKJ har stor erfaring og ekspertise inden for byggeri til private bygherrer. Vi yder rådgivning til foreninger i forbindelse med renoverings- og ombygningsprojekter samt ved helt nye projekter.

Vi varetager hele processen fra idé til det færdige projekt står klar til aflevering. Vi rådgiver og vejleder omkring materialevalg og muligheder for det specifikke projekt. I tæt samarbejde med bygherre og brugergrupper lytter og inddrager vi de involverede parter i alle byggeriets faser.

Vi har den tværfaglige viden, der skal til for at planlægge og gennemføre et byggeprojekt, og dermed kunne levere det vores kunder efterspørger. Med fælles mål og en helhedsorienteret tilgang, sikrer vi at skabe energirigtige og fremtidssikrede løsninger, der holder på den lange bane.

Står du selv med byggeri?

Mangler du lidt inspiration til dit byggeri, eller er du interesseret i at se, hvad vi har arbejdet på tidligere? Nederst på siden kan du se et par eksempler på resultatet af projekter, som vi har været en del af. Her kan du både se billeder af byggeriet, og du kan samtidig læse lidt om projektet, og hvad vores rolle har været på det pågældende projekt.

Renovering og restaurering

EKJ har gennem mange år medvirket til realiseringen af en lang række boligrenoveringer. Herigennem har vi opbygget en omfattende erfaring med energioptimering, renovering og udskiftning af alle former for konstruktioner, kloakker og installationer i boligbebyggelser. Herudover har EKJ medvirket til modernisering af beboelse med hensyn til nye køkkener, badeværelser, etablering af altaner og elevatorer samt indretning af tagboliger.

EKJ har stor ekspertise i energioptimering af klimaskærm og tekniske anlæg, og har desuden erfaringer med miljøundersøgelser – både i bygninger med miljøkritiske stoffer, som asbest, PCB og bly samt inden for forurening af jord og grundvand.

EKJ har et særdeles godt kendskab til udarbejdelse af vedligeholdelsesplaner, bygningssyn og tilstandsvurderinger. Vi besidder også en stor viden om restaurering af bevaringsværdigt og fredet byggeri.

Boligforeninger

EKJ har stor erfaring med både renovering og nybyggeri inden for den almene boligsektor. Vi har samarbejdet med en lang række boligforeninger, herunder medvirket i beboerdemokratiske processer og Landsbyggefonden støttede projekter.

EKJ råder over certificerede brandrådgivere og statikere, som kan rådgive private og almene boligforeninger med både det bygningstekniske og med udenomsarealer, fra konkretisering af de første idéer og programmering til aflevering og 1-års gennemgang af det færdige byggeri.

Nybyggeri

EKJ har medvirket i byggeriet af nye boliger for en lang række offentlige såvel som private bygherrer samt totalentreprenører, hvor EKJ favner alle de nødvendige rådgivningsydelser og indgår i et tæt og loyalt samarbejde med projektets aktører.

EKJ anvender den nyeste teknologi og værktøjer for at skabe sunde boliger med fokus på et godt indeklima, herunder det akustiske og termiske indeklima samt dagslysforhold. Der er plads til innovation og kreativitet – så længe det går hånd i hånd med bygbarhed og gennemprøvede løsninger.

Vi tænker grønt

EKJ har i mange år arbejdet med at integrere miljø- og bæredygtighedshensyn i de traditionelle projekteringsydelser og arbejder med både nedbringelse energiforbruget i bygningerne og indtænker totaløkonomi såvel som miljø- og arbejdsmiljøforhold i byggeprocesserne.

Projekter