Projektchef Flemming Søndergaard Nielsen har i mere end 23 år rådgivet bygherrer om erhvervsbyggerier – ofte i et tæt parløb med arkitekter for at sikre rammer til bygninger, der fungerer i hverdagen og kan udvikle sig over tid.

Moderne erhvervsbyggerier som f.eks. højteknologiske logistikcentre er aldrig standardløsninger, men kræver skræddersyet rådgivning og evnen til at tænke på tværs af fagligheder. Og det er netop det, der motiverer Flemming.

”Jeg elsker projekter, der ikke ligner de forrige. Det handler om at se tingene i sammenhæng og hjælpe kunden med at tage beslutninger, der også giver mening om ti år,” siger han.

Et af de erhvervsbyggerier, han fremhæver, er en ny servicehub til REMA 1000’s el-lastbiler, hvor en svanemærket vaskehal indgår.

”Det er virkelig skønt at få lov til at være med, når bygherren tør tænke grønt og innovativt,” siger han.

En rådgiver skal fungere som sparringspartner

Flemming beskrives ofte som ’kundens mand’. Han sætter sig i kundens sted – og bliver ved, til tingene er færdige.

”Jeg har svært ved at sige nej, når nogen står med et problem. Jeg brænder for at hjælpe,” siger projektchefen.

For Flemming handler rådgiverrollen ikke om at levere en fast ydelse, men om at være sparringspartner.

”Jeg lægger vægt på at klæde kunden på med forskellige løsninger – og angive både fordele og ulemper. For jeg er ’kun’ rådgiver. Det er kunden, der skal tage beslutningen. Det kræver tillid, og den kommer ikke af sig selv. Men i en verden, hvor bygninger bliver mere komplekse, oplever jeg, at kunderne lytter – og at sparringen er afgørende for at komme i mål.”

Tre store udfordringer ved erhvervsbyggerier

Erhvervsbyggerier som logistikcentre er ofte over en halv kilometer langt og skal kunne udvides i takt med kundens vækst. Det stiller store krav til forsyning, afvanding og samspil med arkitekturen.

Ifølge Flemming er der især tre ingeniørmæssige udfordringer:

1. Forsyningssikkerhed: Varme, vand og strøm skal planlægges centralt og robust, så man undgår knopskydning og flaskehalse.Knopskydning betyder, at man bygger forsyningsløsninger til lidt efter lidt – f.eks. en ekstra transformer eller en midlertidig varmecentral – uden en samlet plan. Det kan fungere her og nu, men ender ofte med dyre ombygninger senere. Flaskehalse opstår, når forsyningerne samles for snævert ét sted – f.eks. en hovedindføring til el, der hurtigt bliver underdimensioneret, når man udvider centret.
   
   Eksempel: Hvis man i første etape placerer transformerstationen i et hjørne, kan det give problemer, når logistikcentret senere skal udvides. Så bliver man nødt til at flytte eller udbygge hele forsyningsvejen – en dyr og tidskrævende øvelse.

2. Afvanding: Overfladevand skal styres intelligent – ofte med LAR-løsninger – for at undgå forsinkelser, hvor en byggeplads står stille efter kraftig regn, og dyre omlægninger, hvis man senere opdager, at kloak eller regnvandsbassin er placeret forkert og må graves op og laves om.
3. Arkitektursamarbejde: Erhvervsbyggeri er funktion før form, men med de rette greb kan store haller også blive æstetisk indbydende.

Flemming fremhæver især samarbejdet med AK83 Arkitekter:

”De respekterer de tekniske rammer, men forskønner samtidig bygningerne med enkle greb som forskudte facadeplader eller en imødekommende reception.”

Faglig sparring med yngre kolleger giver ofte bedre løsninger

Selv med mange års erfaring nyder Flemming at blive klogere i samarbejdet med sine kolleger.

”De yngre rådgivere er ekstremt stærke på bæredygtighed. De har en praktisk tilgang og kan argumentere for de grønne løsninger. Som erfaren rådgiver kan jeg så bringe det ind i dialogen med kunderne og sikre, at vi får det eksekveret,” fortæller han.

Den faglige udvikling stopper heller ikke for ham selv.

For nylig blev Flemming kontaktet af Voldgiftnævnet med opfordring til at blive syns- og skønsmand.