ESG – Environment, Social, Governance
ESG står for ’Environment, Social and Governance’ (Miljø, Social, Ledelse) og handler for virksomheder om ansvarlig virksomhedsdrift vurderet på deres miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige egenskaber.
EKJ kan være behjælpelig med rådgivning inden for ESG for netop din virksomhed. Er din virksomhed underlagt EU-kravet om CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive), skal du vedlægge en ESG-rapport til dit årsregnskab. CSRD gælder for mellemstore virksomheder og visse børsnoterede SMV’ere (Små og Mellemstore Virksomheder).
Hvis din virksomhed er en SMV, kan du ind til videre frivilligt aflægge din bæredygtighedsafrapportering sammen med dit årsregnskab. Det kan dog være, at det fra 2026 bliver lovpligtigt for endnu flere virksomheder at ESG-rapportere i forbindelse med årsregnskabet.
Er du i tvivl, om din virksomhed skal aflægge ESG-rapport, så spørg din revisor, da det altid i sidste ende er revisoren, der skal godkende dit regnskab.
Billedtest
EKJ har stor erfaring med miljø-rapportering
Vi har lang historisk erfaring inden for at levere miljømæssige data, idet vi som ingeniører er vant til at udføre affaldsregnskaber, CO2-beregninger, energiberegninger, klimarisikoanalyser og meget mere.
Hvad angår rapportering om de sociale aspekter, har vi i EKJ faste samarbejdspartnere, som kan være behjælpelige med rapportering og analyser på området, så det kun er jeres økonomiske formåen, I som virksomhed selv skal rapportere på.
Tag derfor fat i os, hvis du har behov for råd og vejledning til dit ESG-regnskab. Vi udarbejder rapportering af data, men hjælper også med strategier og målsætninger for fremtiden.
Tag fat i bæredygtighedschef Lotte Krusegaard Madsen, eller en af vores ESG Managers, Niklas Marcel eller Dorthea Birgersson.
I EKJ har vi god erfaring med at rapportere om virksomhedsdrift, da vi årligt udfører et miljøregnskab for vores virksomhed og er certificeret med den internationale miljøledelsesstandard ISO14001.
Klima og miljø
Som rådgiver ønsker vi at øge mængden af mindre miljøbelastende projekter og at arbejde for at fremme genbrug og muligheden for at renovere i vores projekter. Men vi ved godt, at vores bygherrer jævnligt har brug for en helt ny bygning af mange forskellige, gode grunde. Derfor vil nybyggerier altid være en del af vores ydelser. Men vi vil så forsøge at påvirke vores bygherrer til, at de skal tænke fremtidige ombygninger ind i projektet, tænke bæredygtigt ved valg af materialer og vælge løsninger på byggerier, der kan skilles ad og hensigtsmæssigt genbruges andre steder.
En god strategi er at få bygherren til at vælge et DGNB-certificeret byggeri, hvilket kan sikre, at man indarbejder så mange bæredygtige initiativer som muligt i projektet.
Sociale forhold
Vi ønsker også at opretholde en kultur med mangfoldighed i køn, diversitet og alder blandt vores kollegaer.
Ledelse
Vi arbejder desuden på en flad ledelseskultur, hvor der ikke er otte led op til direktøren, som sidder i et cellekontor på øverste etage – faktisk sidder vores direktør blandt de øvrige medarbejdere og ikke ved siden af andre direktører/chefer.
EKJ er ikke underlagt kravene til CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive), der er vedtaget i EU, og som gælder for mellemstore virksomheder og visse børsnoterede SMV’ere (Små og Mellemstore Virksomheder). Men vi vil udarbejde den frivillige ESG-rapportering for SMV’er, og dermed fremover rapportere om vores aktiviteter med hensyn til miljø, socialt ansvar og ledelse.
Tre slags ESG-data skal indhentes
Når en virksomhed skal rapportere sin adfærd om bæredygtighed – sin ESG – omfatter det tre områder inden for henholdsvis miljø og klima, sociale forhold og virksomhedsadfærd:
- Miljømæssige ESG-data:
Omfatter en virksomheds årlige rapport om CO2-udledning og vandforbrug som følge af virksomhedens aktiviteter.
- Sociale ESG-data:
Omfatter oplysninger om virksomhedens politikker og praksis vedrørende arbejdsforhold, medarbejderrettigheder og mangfoldighed. F.eks. kan det inkludere indsatsen for at fremme mangfoldighed og initiativer, der støtter medarbejderes trivsel. - Ledelsesmæssige ESG-data:
Omfatter oplysninger om virksomhedens ledelsespraksis og etiske retningslinjer, herunder rapportering, transparens og integritet i organisationens drift.
Hvis du har brug for rådgivning eller gode råd om rapportering af ESG?
Kontakt bæredygtighedschef Lotte Krusegaard Madsen, eller en af vores ESG Managers, Niklas Marcel eller Dorthea Birgersson