Boligbyggeriet i den nye bydel, Kvægtorvet, i Slagelse omfatter 324 lejeboliger fordelt på rækkehuse, lejligheder og ungdomsboliger i 2-4 etager, som opnåede bæredygtighedscertificeringen DGNB Guld. Foto: Jorton

Debat: DGNB versus Svanemærket: Hvilken certificering passer til dit byggeri?

Bygherrer, arkitekter og samarbejdspartnere står i stigende grad over for spørgsmålet: ”Hvordan dokumenterer vi bedst bæredygtighed i byggeriet?” To af de mest anvendte certificeringsordninger i Danmark er DGNB og Svanemærket – men hvornår giver det mening at vælge den ene frem for den anden? Få svaret af to EKJ-eksperter.

Af Cecilie Rise Andersen og Emilie Tranegaard Sigmer, konsulenter i DGNB og Svanemærket byggeri hos EKJ

Valget mellem Svanemærket og DGNB bør man se som et afgørende valg tidligt i projektplanlægningen.

Hvor Svanemærket giver et stærkt, genkendeligt miljømærke med fokus på materialer og indeklima, giver DGNB et bredere helhedsbillede, da DGNB i større grad fokuserer på de sociale værdier og økonomisk robusthed. Det afgørende er, hvad der bedst matcher jeres projekt, brugere og ambitioner.

Svanemærket og DGNB-certificering er nemlig to ordninger, der fokuserer på de bæredygtige valg der tages på projekterne, men med hver deres styrker.

To certificeringsordninger – to forskellige styrker
Svanemærket er Nordens officielle miljømærke. I byggeriet sætter ordningen fokus på at mindske miljø- og klimabelastning, styrke cirkulær økonomi og sikre et sundt indeklima. Det særlige kendetegn er de strenge krav til materialer og kemikalier – kombineret med en mærkning, der er let genkendelig og skaber tillid hos brugerne.

DGNB er en helhedsorienteret certificering, der vurderer både miljømæssige, sociale og økonomiske aspekter af bæredygtighed. Systemet er pointbaseret og giver fleksibilitet til at sammensætte løsninger, der samlet leverer et certifikat til Sølv, Guld eller Platin. DGNB er anerkendt internationalt og kan være en fordel, når der er udenlandske investorer eller lejere.

Processer og krav
Begge ordninger kræver, at man har styr på kravene tidligt, men de adskiller sig i fleksibiliteten.

Svanemærket kræver, at man tænker kravene ind fra start. Det er ikke muligt at tilføje senere. Ordningen har 43 obligatoriske krav samt en række pointkrav, og licenshaver – den, der har ansvaret for point og dialog med Miljømærkning Danmark – skal være tydeligt defineret i hver fase.

DGNB bygger på en pointlogik, hvor bygherren kan vælge, hvilke virkemidler der er mest relevante, så længe den samlede score når målet.

Begge ordninger kræver desuden ressourcer til dokumentation, rådgivning og intern koordinering.

Hvornår giver én type certificering mest mening?
Vælg Svanemærket, når:

• I bygger boliger, skoler, daginstitutioner eller plejecentre, hvor brugerne kender og har tillid til miljømærket.
• Fokus er på materialernes indholdsstoffer, indeklima og skærpede minimumskrav.
• Projektet kan låses tidligt med klare materialevalg og licensansvaret er tydeligt fordelt, da licensen kan skifte hænder i et projektforløb.

Vælg DGNB, når:

• I har komplekse projekter, hvor bæredygtighed skal dokumenteres bredt på miljø, socialt og økonomi.
• I har brug for fleksibilitet i, hvordan point opnås, og ønsker en helhedsorienteret evaluering.
• Kunden/investor er international eller lejerne potentielt bliver det.

Certificering er også en holdning
Svanemærket eller DGNB? Det handler ikke kun om at leve op til krav – det handler om, hvad I vil stå for. Svanemærket signalerer sundt indeklima og skrappe krav til materialer, som brugerne genkender og har tillid til. DGNB viser, at I har styr på helheden og tør tage ansvar for både miljø, økonomi og sociale forhold.

En certificering er en markering af jeres ambitioner – og et valg, der kræver mod, prioritering og rådgivere, som tør stille de svære spørgsmål. Uanset om I vælger DGNB eller Svanemærket, er den vigtigste læring, at succes kræver en tidlig beslutning, klare roller og konsekvent styring gennem hele projektet.

Se Licitationens debatindlæg fra EKJ den 7. oktober 2025 (kræver login).

Cecilie Rise Andersen (foto 1) og Emilie Tranegaard Sigmer (foto 2), certificeringskonsulenter i EKJ. Foto: Charlotte Dahl