Tryg rådgivning om boliger – fra idé til indflytning
EKJ har solid erfaring med boligbyggeri for både private bygherrer og boligforeninger. Vi rådgiver om både nybyggeri, renovering og ombygning og fungerer som en tryg samarbejdspartner gennem hele processen – fra de første idéer til det færdige byggeri står klar til aflevering.
Vi varetager alle faser af projektet og rådgiver om materialevalg, løsninger og muligheder, der passer til netop jeres boligprojekt. I tæt samarbejde med bygherre og brugergrupper sikrer vi, at behov, ønsker og funktionalitet bliver tænkt ind fra start og fastholdt hele vejen.
Med vores tværfaglige viden planlægger og gennemfører vi boligprojekter med fokus på kvalitet, økonomi og langsigtede løsninger. Resultatet er energirigtige og fremtidssikrede boliger, der fungerer i hverdagen og holder i mange år.
Læs mere under billedet.
Renovering og restaurering med respekt for det eksisterende
EKJ har gennem mange år medvirket til en lang række boligrenoveringer og har opbygget stærk ekspertise inden for energioptimering, udskiftning og renovering af konstruktioner, kloakker og tekniske installationer. Vi rådgiver også om modernisering af boliger – herunder nye køkkener og badeværelser, etablering af altaner og elevatorer samt indretning af tagboliger.
Vi har stor erfaring med energioptimering af både klimaskærm og tekniske anlæg og udfører miljøundersøgelser i bygninger med sundhedsfarlige stoffer som asbest, PCB, bly og skimmelsvamp. Derudover rådgiver vi om jord- og grundvandsforurening, når det er relevant.
EKJ har et indgående kendskab til vedligeholdelsesplaner, bygningssyn og tilstandsvurderinger samt restaurering af bevaringsværdigt og fredet byggeri.
Boligforeninger og almene boliger
Inden for den almene boligsektor har EKJ stor erfaring med både renovering og nybyggeri. Vi samarbejder tæt med boligforeninger og har indgående kendskab til beboerdemokratiske processer samt projekter støttet af Landsbyggefonden.
Vores certificerede brandrådgivere og statikere rådgiver både private og almene boligforeninger om bygningstekniske forhold og udearealer – fra programmering og projektering til aflevering og 1-års gennemgang.
Nybyggeri med fokus på kvalitet og indeklima
EKJ har været rådgiver på opførelsen af nye boliger for både offentlige og private bygherrer samt totalentreprenører. Vi favner alle nødvendige rådgivningsydelser og indgår i et tæt, loyalt samarbejde med projektets øvrige aktører.
Vi anvender moderne værktøjer og teknologier til at skabe sunde boliger med fokus på godt indeklima som fx dagslys, akustik og termisk komfort. Der er plads til innovation og nytænkning – altid med blik for bygbarhed og gennemprøvede løsninger.
Grønne løsninger med helhedssyn
Bæredygtighed er en naturlig del af EKJ’s boligprojekter. Vi arbejder målrettet med at reducere energiforbruget og indtænker totaløkonomi, miljø- og arbejdsmiljøhensyn i hele byggeprocessen. Det giver boliger, der er ansvarlige, økonomisk robuste og gode at bo i.





