Vores historie
I 2021 er det 60 år siden, at vores stifter, civilingeniør Erik K. Jørgensen, grundlagde firmaet. Det fortjener fejring. Læs her direktør Henrik Juul Sørensens ord i anledning af jubilæet. Hør også historien om, hvordan en lille enkeltmandsvirksomhed med bare to ansatte vokser til de ca. 240 medarbejdere og tre datterselskaber. Det ikoniske Bella Center er et projekt, der har spillet en helt afgørende rolle for EKJ. Tilbage i 60’erne bliver Bella Centeret bygget op på rekordtid i en hidsig kamp mod deadlines, sløve håndværkere og sågar granater. Den historie kan du høre i podcasten Kvalitet gennem Engagement, der er udgivet af EKJ i samarbejde med Kontekst & Lyd.
Vi følger op senere på året med to nye afsnit i serien. Her tager vi temperaturen på nutiden og fremtiden og giver ordet til vores engagerede medarbejdere.
Vi glæder os til at dele historierne med jer.
Karen Blixens Plads i København
Dronevideo: Camilla Hylleberg
2020'erne
2010'erne
I 2011 færdiggøres tilbygningen af et nyt moderne hotel, Bella Sky, som på det tidspunkt er Nordens største hotel. Bella Sky er blot et af mange spændende hotelbyggerier, som EKJ er optaget af i denne tid. Vi har fået et frugtbart samarbejde i stand med Arp Hansen Hotel Group og Arpe & Kjeldsholm med hotelprojekter som Tivoli Hotel og Kongrescenter, Steelhouse og Wakeup. Udover hotelbyggerier byder årtiet også på store anlægsprojekter for det offentlige: Højhastighedsbanen København-Ringsted, tunnel- og bro-opgaver og ikke mindst Metro Cityringen, som færdiggøres i 2019. Der er også stor involvering i hospitalsbyggerier med Nyt OUH- og SUND-projektet, som det mest iøjnefaldende. Det er også indenfor dette årti, at EKJ i slutningen af perioden bliver et landsdækkende firma med kontorer i Odense, Viborg, Aalborg og Aarhus og etablerer midt i perioden nyt datterselskab i Bulgarien.
I starten af årtiet opkøber EKJ virksomheden Broconsult og ved udgangen af årtiet opkøbes Kolding-virksomheden Bossen & Hansen. Begge firmaer fortsætter som selvstændige datterselskaber. I 2019 fratræder Jørgen Nielsen som adm. direktør og giver stafetten videre til Henrik Juul Sørensen.
Vores DNA er i ånden
2000'erne
Foto: BC Group
1990'erne
1980'erne
Fattig-80’erne rammer mange hårdt. Også bygge- og anlægsbranchen. Der er ikke opgaver nok, og mange medarbejdere frygter for deres fremtid. Samtidigt åbner der sig en gylden mulighed i form af byfornyelse og fjernvarmekonverteringer i København og på Frederiksberg, og EKJ-medarbejdere begynder at ringe kold kanvas til boligforeningerne for at sikre firmaets beskæftigelse. Det betaler sig. Byfornyelses- og fjernvarmeopgaverne, der bliver landet i denne periode, varer næsten et årti og bliver en god forretning for EKJ. På listen over referencer kan desuden skrives istandsættelse af københavnske karréer i bl.a. Istedgade, Birkegade, Thorsgade, Valdemarsgade, Peblinge Dosseringen og Nørrebrogade. Det er også i denne tid, at EKJ opretter sin Miljøafdeling, og i 1984 stiftes, EKJ Fonden der skal sikre firmaets økonomiske robusthed, så EKJ kan blive på egne hænder. Der startes også nogle opgaver op i udlandet, hvor EKJ bistår en dansk entreprenør med projekteringen af et større boligbyggeri i Algier.
Henning Puggaard overtager direktørstafetten fra Erik K. Jørgensen i 1985.
1970'erne
På fotoet ses byggeriet af Bella Center på Amager. I billedets højre side kan man skimte centerhallen med de store glaspartier. Hullet i jorden til venstre i billedet er starten på det, der siden blev til hotellet Bella Sky.