april 10 2018 0Kommentar
Rejsegilde, stålkonstruktion

Rejsegilde på Trekroner Kirke

I disse måneder arbejdes der på højtryk for at færdiggøre den nye Trekroner Kirke. Fundamentet er lagt og murerne er kommet op i den endelige højde.

Fredag den 6. april blev der således afholdt rejsegilde på byggeriet, hvor der var et stort fremmøde, og taler fra blandt andre Pia Bille på vegne af menighedsrådet, Bendy Zimmermann på vegne af CG Jensen og Nicolai Overgaard fra Rørbæk og Møller Arkitekter. Alle talerne havde fokus på den exceptionelle faglighed, som håndværkere har udvist under arbejdet med de organiske pladsstøbte betonløsninger.

Trekroner Kirke bliver en kirke man langt fra vil forbinde med en traditionel dansk kirke, der ved sine bugtende runde former bryder med den traditionelle danske kirkearkitektur.

EKJ’s ydelser på byggeriet består af projektering af og fagtilsyn for konstruktioner, VVS og el.

Trekroner Kirke forventes at blive indviet i foråret 2019.